Mens vi venter på næste sæson af SKAM – en samling sjove norske ord

3538482577_cc6b3ca6b4_b

Danskerne er blevet ramt af en sær epidemi. Vi er pludselig blevet forelskede i et sprog, som tidligere hovedsageligt blev forbundet med langrendsski, tophuer og en enorm forkærlighed for brunost: Norsk.

Forklaringen på den pludselige betagelse kender du sikkert allerede: Det handler naturligvis om den allestedsnærværende ungdomsserie SKAM – elsket af teenagere, nostalgiske voksne, dansklærere og Politiken.

SKAM har lært os masser af skønne udtryk, og danske gymnasieelever kaster nu stilsikkert om sig med ord som drittsekk, doruller og fiskekake.

Det norske sprog gemmer dog på mange flere skatte, end man finder i teenagenorsk i en forstad til Oslo. For et år siden foretog jeg en aldeles uvidenskabelig, men særdeles hyggelig rundspørge på Twitter for at finde de allerbedste norske ord. SKAM-feberen mindede mig om den glemte guldgrube, og I skal naturligvis ikke snydes for de mange finurlige forslag, jeg samlede sammen.

Du kan klikke dig ind på mit oprindelige tweet herunder for at se de underholdende svar, eller du kan læse et uddrag af mine favoritter nedenfor.

Hybelkanin: Nej, det er ikke en nuttet dyreart. En hybelkanin finder du (måske) under din sofa, der er nemlig tale om en nullermand.

Nettbrett: Et netbræt er indlysende, er det ikke? På dansk har vi ikke formået at finde et passende ord, vi kalder nemlig de elektroniske dimser for tablets.

Duskedame: En duskedame er en cheerleader. Hvad troede du?

Brus: Brus er simpelthen en sodavand. Til jul går Norge amok i julebrus, som er en lige så fast bestanddel af højtiden som træet og gaverne.

Rumpetroll: En rumpetrold er ikke noget fabeldyr, men slet og ret en haletudse.

Utepils: Her har vi en af mine absolutte favoritter. En utepils er en øl, man drikker udenfor om sommeren. Bonus: at drikke øl kan også kaldes at ”pilse”.

Alfakrøll: For en gangs skyld er også den danske pendant til dette ord ret kreativt. Vi kalder det nemlig snabel-a.

Bobil: En bil, du kan bo i. En autocamper, selvfølgelig!

At få bakoversveis: Når du får ”bagoverfrisure” bliver du vildt overrasket – du får simpelthen frisuren blæst bagover.

Oppegående: Er du oppegående, er du kvik i pæren.

Dum i pappen: Denne betyder det modsatte og er vist mere eller mindre selvforklarende. Er du dum i pappen, er du simpelthen dum i hovedet.

Billede: Lemsipmatt / flickr.com

Menneskets bedste ven – også i sproget

Hunde i talemåder

Jeg er en hund efter at komme til stranden. Faktisk er jeg en rigtig vandhund, selvom hundesvømning er den disciplin, jeg gør mig mest i. Jeg er glad for motion, men man skal ikke skue hunden hårene – sommetider er jeg en doven hund, der bare gerne vil ligge i solen. Jeg kan også blive hundesulten efter en is, selv om det er til at i hundene over, at to is let kan koste en hund. I iskiosken klager ejeren over manglende salg, og jeg forklarer ham, hvor hunden ligger begravet – isene er hundedyre. Jeg sender hundeøjne til ham og føler mig lidt som en hund i et spil kegler, men det giver heldigvis pote, og jeg får isene til halv pris. Man kan nemlig godt lære en gammel hund nye tricks.

Jeg har fået hundehvalp. Et lille, logrende kræ følger mig nu overalt i mit hjem, og jeg må modvilligt indse, at jeg er blevet en af dem. En af dem, der simpelthen ikke evner at holde mund om den nye firbenede følgesvends fortræffeligheder. Det har dog ikke kun resulteret i kollegaer og familiemedlemmer med tålmodigheden sat på prøve, det har også fået mine øjne op for noget andet. Vi snakker faktisk alle sammen meget om hunde, uanset om vi er hundeejere eller ej.

Hunden er menneskets bedste ven, og i Danmark er vi glade for vores vuffende venner. Det kommer til udtryk i vores sprog, hvor hundene dukker op i tide og utide. Se bare ovenfor – og find selv flere eksempler, for de er der helt sikkert.

Foto: Michael Gil/Flickr.com

Benny Andersen: At elske eller ikke at elske

At elsker eller ikke at elske

Jeg har besluttet mig for at indføre noget nyt på bloggen. Det har hele tiden handlet om ord – enkeltstående ord, fremmedord, ord i sætninger og ord i sange. Derfor virker det oplagt at introducere en ny type ord, som jeg også beskæftiger mig med: Ord i bøger. Skønlitterære ord.

Jeg har ikke tænkt mig at skrive egentlige boganmeldelser. Jeg er ikke boganmelder, og jeg vil her på bloggen helst nøjes med at beskæftige mig med de bøger, jeg godt kan lide. Derfor vil der nok snarere være tale om anbefalinger. Den første bog i rækken er Benny Andersens “At elske eller ikke at elske”, et udvalg af hans bedste kærlighedsdigte (og de er gode!).

Benny Andersen er i mine øjne – som sikkert også i mange andres – en af de største nulevende danske digtere. Han besidder den sjældne egenskab at kunne skrive umiddelbart, nærværende og sommetider grænsende til det banale, samtidig med at han bevarer dybden, som altid viser sig hvis ikke ved første, så i hvert fald ved anden gennemlæsning (ligesom jeg besidder den sjældne egenskab at skrive sætninger på tre linjer. Undskyld.).

Bennys lange virke som digter betyder, at digtene i bogen er skrevet i perioden 1962-2005. Det er i sagens natur ret svært at give et referat af en digtsamling, så i stedet vil jeg fremhæve et par af mine favoritter. “Flyvenær” fra 2005 er fyldt med finurlige ordspil, som for mig er indbegrebet af Benny Andersen, og som med små kunstgreb giver gamle, slidte vendinger nye betydninger. Et godt eksempel er de sidste tre linjer:

Her lades intet håb ude

så længe

alt er ved det nye

Sørgmodigt smukt er “Livet er smalt og højt” fra 1974. Det beskriver på både dyster og livsbekræftende vis vores forgængelige liv og den uforgængelige kærlighed:

Målt på langs er livet kort

men lodret målt uendeligt

en dirrende fiber i dødens muskel.

I digtsamlingen tager Benny os med vidt omkring i kærlighedens mange facetter. Den naive og næsten barnlige forelskelse, angsten for at overleve sit livs kærlighed, erotikken og at være hjemme alle stede med sin elskede. Benny Andersen er på en livslang opdagelsesrejse i kærligheden, og jeg kan kun anbefale at svæve en tur på den lyserøde sky i hans kompetente digterselskab.

4 hurtige tips til bedre oversættelser

Ordbøger

Oversættelser er svære at komme udenom, og de fleste vil på et tidspunkt i deres liv blive udsat for den hovedpine, det kan være at oversætte en tekst. Måske elsker du ligesom mig at nørkle med ordene, ind til alle brikkerne er faldet på plads. Måske elsker du det knapt så meget og gør det kun modvilligt, fordi din lærer eller arbejdsgiver beder dig om det. Tilhører du den sidste gruppe, er der stor sandsynlighed for, at de følgende fire råd vil gøre det lidt nemmere at komme igennem den næste oversættelse.

1. Gør dit forarbejde

Indrømmet – når det gælder forarbejdet, er det fristende at springe over, hvor gærdet er lavest. Hvorfor ikke bare gå i gang med det samme? Fordi du risikerer at gøre dig selv en bjørnetjeneste og at skulle rette din tekst senere. Derfor: Start med at læse teksten grundigt igennem og dan dig et overblik. Det gør du lettest ved at svare på disse enkle spørgsmål:

– Hvem er afsenderen?

– Hvad er budskabet?

– I hvilken sammenhæng/situation afleveres budskabet?

– Hvem er modtageren?

Du behøver ikke at skrive en længere udredning til hvert spørgsmål. Løb dem blot hurtigt igennem i dit hoved og tag et par mentale notater. På den måde får du hurtigt en ide om, hvilket stilleje teksten skal skrives i, og hvilket ordvalg der er passende. Især forholdet mellem afsender og modtager er vigtigt – på tysk afgør det fx, om det er passende at skrive “du” eller det høflige “Sie”.

2. Kend dine smuthuller

En underviser på universitetet præsenterede mig for en metode, som er blevet en af mine foretrukne – også, selv om det i starten føltes lidt som snyd. Den hellige gral er: Google! Jeg bruger Google, hvis jeg er i tvivl om korrektheden af et ord eller en sætning. På tysk kunne jeg fx være i tvivl om oversættelsen af sætningen “Jeg krydser fingre for dig”. Hedder det “Ich drücke dir die Daumen” eller “Ich drucke dich die Daumen”? Den første valgmulighed giver mig 337.000 hits, og den sidste giver 3.290. Der er ikke så meget at være i tvivl om, vel? For en sikkerheds skyld er det dog altid en god ide at tjekke troværdigheden på enkelte kilder.

3. Stjæl med arme og ben

… eller lad dig i hvert fald kraftigt inspirere. Der er meget ofte hjælp at hente i andre tekster inden for samme genre, som du bevæger dig i. Oversætter du en brugsanvisning, kan du komme langt ved at læse andre brugsanvisninger og undersøge deres sprog og formuleringer. Det samme gør sig gældende ved andre specifikke tekster som fx opskrifter og juridiske tekster. De samme ord og vendinger bruges ofte igen og igen inden for deres genre – brug det til din fordel!

4. Få styr på din korrekturlæsning

I know. Korrekturlæsning er ikke sjovt. Jeg er også bange for, at dette tip ikke gør det sjovere – men det gør det med sikkerhed mere effektivt. I stedet for en enkelt korrekturlæsning bør du nemlig lave flere. Det er svært at overskue alle faldgruber og mulige fejl i en enkelt gennemlæsning, og derfor giver det mening at fokusere på én ting ad gangen. Jeg kan ikke give en endelig opskrift, da det afhænger både af sproget, du oversætter til, og dine egne styrker og svagheder. Skulle jeg læse korrektur på en tysk tekst, ville jeg først se på den generelle retstavning, og om jeg har fået skrevet alle navneord med stort. Derefter overensstemmelse mellem udsagnsled og grundled, dvs. kongruens, og til sidst ordstillingen. Lav din egen plan og følg den, selv om det er kedeligt. Jeg lover, at det betaler sig!

Har du selv et godt tip til en lidt bedre/lettere/hurtigere oversættelse? Så del gerne her i kommentarfeltet eller på Facebook. 🙂

Talemåder på tysk af den sjove slags

Eggs

Én gang sprognørd, altid sprognørd. Derfor kunne jeg ikke dy mig, da jeg for et par år siden i en tysk boghandel faldt over et “Lexikon der Redensarten” – et leksikon over talemåder – til den overskuelige sum af 4 euro. Den er skøn læsning, og derfor dedikerer jeg dette indlæg til mit fantastiske lille leksikon og nogle af de guldkorn, det gemmer på.

Det nære slægtskab mellem det danske og tyske sprog betyder, at mange ordsprog og talemåder findes i stort set identiske udgaver i begge sprog. Det er i sig selv meget interessant – men meget sjovere bliver det naturligvis, når vi ser på tyske talemåder, der ikke findes på dansk:

Aus einem Furz einen Donnerschlag/Kanonenschlag machen. Nok har tyskerne ry for at være til den mere seriøse side – men det er heldigvis ikke værre, end at de også kan more sig over en prut i ny og næ. Denne indlæggets første talemåde betyder kort og godt at overdrive – eller med andre ord at gøre en prut til et kanonslag eller endda et tordenbrag. Den stammer fra det 17. århundrede og beviser i hvert fald én ting: Pruttehumor er langtidsholdbar (og var vi egentlig nogensinde i tvivl om det?).

Sich um ungelegte Eier kümmern. Direkte oversat betyder denne talemåde at bekymre sig om ulagte æg. Den kommer sig af, at man ikke kan forudse, hvor mange æg en høne lægger, og derfor er der ingen grund til at spilde krudt på det at bekymre sig unødigt. Vent, til æggene er lagt, og hvem ved – måske er der endda nok til et ekstra spejlæg?

Jemandem das Licht ausknipsen. Vi befinder os nu i den lidt mere morbide ende af skalaen. Talemåden er en moderne videreudvikling af “jemandem das (Lebens-)Licht ausblasen”, der metaforisk beskriver at slå et menneske ihjel ved at puste deres livslys ud. Det moderne består i ordet “ausknipsen” – nu puster man nemlig ikke lyset ud, men slukker slet og ret på kontakten.

Jeg er vild med ideen om at modernisere talemåder, selvom den bevarende effekt heller ikke bør undervurderes. Tænk bare på ord i det danske sprog, som stort set ikke bruges uden for de faste talemåder; for eksempel at sætte sit lys under en skæppe eller tærske langhalm. Den sidste talemåde stammer fra vores mangeårige landbrugstradition – ligesom mange andre talemåder i øvrigt gør. Læs mere om nogle af de danske talemåders oprindelse på Sproget.dk.

6 sandheder og fordomme om tyskere

I stærk konkurrence med vores svenske broderfolk er tyskerne nok det folkefærd, vi danskere morer os mest over. Men hvor mange af vores fordomme er egentlig sande?

Tyske pølser

Efter sammenlagt et års ophold i Tyskland har jeg efterhånden fået et godt billede af, hvordan tyskerne i virkeligheden er. Som dansker var jeg selvfølgelig i begyndelsen også udstyret med alle de typiske fordomme, vi har om vores kære naboer. Jeg har derfor tilladt mig at foretage en ganske subjektiv undersøgelse af de mest udbredte af slagsen. Se her, hvilke der er blevet gjort til skamme og hvilke, der stædigt lever videre.

1. Tyskere er humorforladte

Falsk. Tyskere elsker at grine sammen, og jeg har endda taget enkelte af dem i – gisp! – at grine af sig selv. De såkaldte underholdningsprogrammer på tv er en helt anden snak, som jeg ikke vil klandre den menige tysker for.

2. Tyskere er overdrevne ordensmennesker

Sandt. Den her kommer vi ikke udenom. Tyskere elsker alt, hvad der hedder lister, skemaer, tidsplaner og dagsordener. Ordnung muss sein. Ved togforsinkelser på to minutter lyder der en højtidelig undskyldning over højttalerne på perronen. I kid you not.

3. Tyskere har dårlig musiksmag

Falskmed et gran sandt. Tro det eller ej, men der bliver faktisk produceret god, tysksproget musik. Til nybegyndere kan jeg anbefale Maxim og Tim Bendzko. Til gengæld er tyskere også vilde med David Hasselhoff. Men hey, who cares, du elsker jo også den her:

4. Tyskere er nærige

Falsk. Tyskere har ry for at vende hver eneste euro og cent og holde skarpt regnskab ved udlån af penge. I så fald gør de det i skjul, for jeg har aldrig oplevet det. Tværtimod ser jeg tyskerne som meget gavmilde, og når de giver gaver, er de personlige og velovervejede.

5. Tyskere er workaholics

Sandt. Forlader du kontoret præcis til fyraften, kan du godt regne med forundrede og/eller dømmende blikke fra dine kollegaer. Hårdt arbejde er en dyd, og det forventes tit, at du yder lidt mere, end du er forpligtet til.

6. Tyskere er bureaukratiske

Sandt. Muligheden for at udfylde fx offentlige papirer online er sjælden til ikke-eksisterende. Hvis du er heldig, kan du printe dem ud, udfylde dem i hånden og sende den med posten – eller evt. faxe den. Tyskere elsker at faxe.Grandma Finds the Internet

Et lile PS: Listen er på alle måder subjektiv og hamrende generaliserende. Jeg er vild med tyskere, og som hos alle andre er det de små særheder, der for alvor gør dem elskelige. Har du ingen tyskere i dit liv, så find nogen hurtigst muligt – eller prøv bare at leve dit liv lidt mere tysk. Viel Spaß!

Hashtag-hvaffornoget?

Hashtag

Takket være sociale medier som Twitter og Instagram har hashtagget efterhånden erstattet havelågen og gjort sig til en fast bestanddel af manges online sprogbrug og tilstedeværelse. Jeg er fan af hashtagget, fordi det kan have uendeligt mange forskellige funktioner: Det kan tilføre en sætning en uventet drejning, forklare ellers skjulte sammenhænge og er med til at organisere de mange 140-tegns-beskeder og 70’er-filter-gennemtærskede fotografier, der findes overalt på vores smartphones, tablets og computere. I dette indlæg vil jeg forsøge at give et overblik over hashtaggets hyppigste anvendelser – på godt og ondt.

Det praktiske hashtag

Det praktiske hashtag er også det lidt kedelige hashtag. Det kan fx være det meget brugte #dkpol, der signalerer, at nu handler det altså om dansk politik. I en lidt anden boldgade findes også #xfactordk, som troligt oversvømmer Twitter hver fredag aften kl. 20, om man vil det eller ej. Søren Pind illustrerer det praktiske hashtag:

Det sjove hashtag

Det sjove hashtag tilfører en uventet drejning til et ellers ordinært udsagn. De bedste er dem, som tilfører en helt ny betydning – Thomas Skov gør det mesterligt:

Det forklarende hashtag

Som bekendt er man på sociale medier – og ved al anden kommunikation, der ikke involverer face-to-face-kontakt – afskåret fra alt, hvad der hedder kropssprog, mimik og tonefald. Derfor er man sommetider (læs: ofte!) nødt til at forklare sine intentioner lidt tydeligere for ikke at komme i problemer. Et meget populært hashtag i den forbindelse er #ironi – og især en vis Hr. Messerschmidt er glad for den model:

Det lidt for opmærksomhedshungrende hashtag

Dette fænomen optræder nok oftere på hos den mere selvforelskede del af Instagrammerne end fx på Twitter. Billeder (som regel selfies) tagget med #hot #cute #sexy #beautiful skriger langt væk af hungren efter opmærksomhed – på den temmelig ucharmerende måde.

Det misforståede hashtag

Igen et typisk Instagram-fænomen. Det nytter ikke at tagge sit billede med #dejlig #dag #i #byen #med #mine #søde #veninder – simpelthen fordi der på den måde kun kan søges på ordene hver for sig. Hvem søger mon efter billeder under hashtagget #med? I stedet bør man samle flere ord i samme hashtag – uden dog at falde i den næste fælde …

Det lidt for lange hashtag

Lange hashtags er svære at læse og opfylder ikke så mange andre formål end at irritere læseren. Jeg ved ikke, hvem pigen i nedenstående tweet er, men hun er et rigtig godt dårligt eksempel:

Det tyvstjålne hashtag

Det tyvstjålne hashtag har intet med beskedens indhold at gøre, men vælges udelukkende, fordi det er et populært søgeord. Det kunne fx, som nedenfor, være #justinbieber eller #1D, som er nogle af de allermest anvendte hashtags på Twitter. Det påfaldende? Billedet har ingen sammenhæng med hashtaggene.

Til slut lige en lille påmindelse om, hvorfor hashtags under ingen omstændigheder må overføres til talesproget. #skørtmensjovt

Heidi Saastamoinen Jacobsen – find mig på Facebook, Twitter og Google+.

Fra den tyske samling #5

Bjørn

Det tyske sprog er et sandt skatkammer fyldt med ord, som man slet ikke vidste, man havde brug for. I min dagligdag overraskes og forundres jeg gang på gang, og her er endnu et lille udvalg af nogle af mine yndlinge.

Det første ord lærte jeg i sommer, da vejret var lidt (læs: meget) bedre end nu. På infoskærmene i u-bahnen kan man hver dag se vejrudsigten, og en dag stødte jeg på ordet Schönwetterwolken. Jeg har researchet mig frem til, at ordet dækker over det meteorologiske fænomen cumulus humilis, som er en betegnelse for skyer, der opstår i solskinsvejr, og som ikke er i stand til at blive til regnvejrsskyer. På dansk ville vi kalde det noget i stil med “godtvejrsskyer” – et ord, som efter min mening burde det indføres i sproget nu!

Det andet ord lærte jeg for et par uger siden på arbejdet, da én af mine kollegaer til et møde blev udnævnt som Erklärbär, fordi han havde særligt god forstand på det emne, mødet handlede om. Direkte oversat betyder ordet “forklarebjørn” – det har unægtelig en lidt bedre rytme på tysk. På denne side kan man (på tysk) læse mere om forklarebjørnen, som lever af lærebøger, men som pga. af dumhedens udbredelse og anklager om arrogance og “Besserwisserei” (også et lækkert ord) er blevet fordrevet langt ind i skovene.

Det sidste ord i denne omgang har jeg taget med, fordi de efterhånden mørke aftener og morgener får mig til at længes lidt mod jul, julepynt og julemarkeder. Ordet er Glühwein, og det nærmeste, vi kommer en dansk pendant, må være “glögg”. Direkte oversat betyder det “glødevin” – meget hyggeligt og julet, synes jeg. For de interesserede ser opskriften sådan ud:

  • 1 liter rødvin
  • 1 citron
  • 2 kanelstænger
  • 3 nelliker
  • 3 spsk sukker
  • Lidt kardemomme

Alt undtagen nellikerne kommes i en gryde (citronen skal skæres i skiver!), og når temperaturen er lige under kogepunktet skal det have lov at stå under låg i en time. Derefter tages  krydderierne op, og der smages til med nelliker. Velbekomme!

Billede: granada_turnier / Flickr.com

At købe grisen i sækken – talemåder om dyr

Gris

For det første: Nej, det er ikke en fejl i overskriften, blot en direkte oversættelse af den engelske talemåde, der handler om at købe en “pig in a poke”. På dansk køber vi også et dyr, her er der bare tale om katten i sækken. Det samme gør sig i øvrigt gældende på tysk, hvor man taler om “die Katze im Sack”.

Uenige er vi også på de forskellige sprog, når det handler om at være klodset eller uelegant. På dansk kan man som bekendt føle sig som en elefant i en porcelænsbutik eller til nød i en glasbutik. Tyskerne ser samme billede for sig, når de snakker om at føle sig “wie ein Elephant im Porzellanladen”. Englænderne foretrækker at tale om et andet, omend også stort dyr, de bruger nemlig udtrykket “a bull in a china shop”.

Apropos dyr, der har forvildet sig til steder, hvor de ikke bør være: Hvem har ikke prøvet ikke at kunne få et kvæk frem (høhø), fordi der har siddet en tudse i halsen? Både englænderne og tyskerne ved næsten, hvad vi snakker om. De har nemlig henholdsvis “einen Frosch im Hals” og “a frog in one’s throat”. Vi er i hvert fald enige om, at det er padder, der sidder i vejen.

Vi bliver i smådyrenes verden lidt endnu. På dansk kan det være en kompliment at være en rotte – hvis det altså er en garvet eller erfaren en af slagsen. På tysk er det en lidt større gnaver, man gerne vil sammenlignes med. Er du erfaren inden for et givent felt, er du nemlig “ein alter Hase” – eller slet og ret en gammel hare.

Haren er i øvrigt et dyr, som man synes at være særligt glad for i de tyske talemåder. Er man bange og ængstelig af natur, har man et “Hasenherz”, det vil sige et harehjerte. Har man derimod helt styr på tingene og ved, hvordan alting foregår – ja, så er man klar over “wie der Hase läuft”, altså hvordan haren løber.

Billede: MIKI Yoshihito / flickr.com

Berlinerisch for begyndere – del 3

Tredje og sidste del af min miniguide til Berlinerisch er viet til det specielle fænomen “Berliner Schnauze”. “Schnauze” betyder egentlig “snude”, men bruges også i hverdagssproget som “mund” eller “kæft”. Nok er tyskerne kendt for deres høflige tiltale, men berlinerne er også kendte for at have en direkte og til tider rå omgangstone, som kan være vanskelig at forstå for udefrakommende.

Kreuzbär-øl til Berliner Schnauzen

Netop den særlige omgangstone var i 2009 grunden til en berlinsk charmeoffensiv. Imagekampagnen “Herz und Schnauze” skulle vise omverdenen, at berlinerne både er venlige og imødekommende, selv om omgangstonen indimellem kan være hård. Missionen var at bløde lidt op for den rå charme og skrue op for gæstfrihed og hjælpsomhed især inden for turismen og andre servicefag.

Sei Herz, sei Schnauze, sei Berlin

Noget kunne dog tyde på, at imagekampagnen ikke helt er i tråd med berlinernes egen opfattelse af hverdagssproget. I 2010 spurgte Berliner Morgenpost 50 berlinere: “Was ist für Sie Berlin?”, og svarene blev konverteret til plakater, der kunne findes rundt omkring i bybilledet. Ét af svarene lød netop: “Berlin ist, wenn’s härter gesagt als gemeint ist” (på dansk: “Berlin er, når det er hårdere sagt end ment”). Berlinerne er nemlig godt klar over, at de adskiller sig fra mange andre tyske byer på netop det punkt, men faktisk ses det mere som en charme end som et problem. I langt de fleste tilfælde siges de kække kommentarer nemlig med et glimt i øjet, og der er enighed om ikke at tage tingene så tungt.

Berlin ist, wenn's härter gesagt als gemeint ist

Til slut vil jeg tilføje, at jeg aldrig har oplevet berlinerne som andet end søde og hjælpsomme. De er til tider direkte i deres væremåde og sprog, men sådan er byen jo også – rå og charmerende og helt klart med mere “Herz” end “Schnauze”.

Billeder: http://dolmetscher-berlin.blogspot.de/http://blog.gilly.ws/2010/08/27/werbeplakate-der-berliner-morgenpost-das-ist-berlin