Menneskets bedste ven – også i sproget

Hunde i talemåder

Jeg er en hund efter at komme til stranden. Faktisk er jeg en rigtig vandhund, selvom hundesvømning er den disciplin, jeg gør mig mest i. Jeg er glad for motion, men man skal ikke skue hunden hårene – sommetider er jeg en doven hund, der bare gerne vil ligge i solen. Jeg kan også blive hundesulten efter en is, selv om det er til at i hundene over, at to is let kan koste en hund. I iskiosken klager ejeren over manglende salg, og jeg forklarer ham, hvor hunden ligger begravet – isene er hundedyre. Jeg sender hundeøjne til ham og føler mig lidt som en hund i et spil kegler, men det giver heldigvis pote, og jeg får isene til halv pris. Man kan nemlig godt lære en gammel hund nye tricks.

Jeg har fået hundehvalp. Et lille, logrende kræ følger mig nu overalt i mit hjem, og jeg må modvilligt indse, at jeg er blevet en af dem. En af dem, der simpelthen ikke evner at holde mund om den nye firbenede følgesvends fortræffeligheder. Det har dog ikke kun resulteret i kollegaer og familiemedlemmer med tålmodigheden sat på prøve, det har også fået mine øjne op for noget andet. Vi snakker faktisk alle sammen meget om hunde, uanset om vi er hundeejere eller ej.

Hunden er menneskets bedste ven, og i Danmark er vi glade for vores vuffende venner. Det kommer til udtryk i vores sprog, hvor hundene dukker op i tide og utide. Se bare ovenfor – og find selv flere eksempler, for de er der helt sikkert.

Foto: Michael Gil/Flickr.com

Talemåder på tysk af den sjove slags

Eggs

Én gang sprognørd, altid sprognørd. Derfor kunne jeg ikke dy mig, da jeg for et par år siden i en tysk boghandel faldt over et “Lexikon der Redensarten” – et leksikon over talemåder – til den overskuelige sum af 4 euro. Den er skøn læsning, og derfor dedikerer jeg dette indlæg til mit fantastiske lille leksikon og nogle af de guldkorn, det gemmer på.

Det nære slægtskab mellem det danske og tyske sprog betyder, at mange ordsprog og talemåder findes i stort set identiske udgaver i begge sprog. Det er i sig selv meget interessant – men meget sjovere bliver det naturligvis, når vi ser på tyske talemåder, der ikke findes på dansk:

Aus einem Furz einen Donnerschlag/Kanonenschlag machen. Nok har tyskerne ry for at være til den mere seriøse side – men det er heldigvis ikke værre, end at de også kan more sig over en prut i ny og næ. Denne indlæggets første talemåde betyder kort og godt at overdrive – eller med andre ord at gøre en prut til et kanonslag eller endda et tordenbrag. Den stammer fra det 17. århundrede og beviser i hvert fald én ting: Pruttehumor er langtidsholdbar (og var vi egentlig nogensinde i tvivl om det?).

Sich um ungelegte Eier kümmern. Direkte oversat betyder denne talemåde at bekymre sig om ulagte æg. Den kommer sig af, at man ikke kan forudse, hvor mange æg en høne lægger, og derfor er der ingen grund til at spilde krudt på det at bekymre sig unødigt. Vent, til æggene er lagt, og hvem ved – måske er der endda nok til et ekstra spejlæg?

Jemandem das Licht ausknipsen. Vi befinder os nu i den lidt mere morbide ende af skalaen. Talemåden er en moderne videreudvikling af “jemandem das (Lebens-)Licht ausblasen”, der metaforisk beskriver at slå et menneske ihjel ved at puste deres livslys ud. Det moderne består i ordet “ausknipsen” – nu puster man nemlig ikke lyset ud, men slukker slet og ret på kontakten.

Jeg er vild med ideen om at modernisere talemåder, selvom den bevarende effekt heller ikke bør undervurderes. Tænk bare på ord i det danske sprog, som stort set ikke bruges uden for de faste talemåder; for eksempel at sætte sit lys under en skæppe eller tærske langhalm. Den sidste talemåde stammer fra vores mangeårige landbrugstradition – ligesom mange andre talemåder i øvrigt gør. Læs mere om nogle af de danske talemåders oprindelse på Sproget.dk.

At købe grisen i sækken – talemåder om dyr

Gris

For det første: Nej, det er ikke en fejl i overskriften, blot en direkte oversættelse af den engelske talemåde, der handler om at købe en “pig in a poke”. På dansk køber vi også et dyr, her er der bare tale om katten i sækken. Det samme gør sig i øvrigt gældende på tysk, hvor man taler om “die Katze im Sack”.

Uenige er vi også på de forskellige sprog, når det handler om at være klodset eller uelegant. På dansk kan man som bekendt føle sig som en elefant i en porcelænsbutik eller til nød i en glasbutik. Tyskerne ser samme billede for sig, når de snakker om at føle sig “wie ein Elephant im Porzellanladen”. Englænderne foretrækker at tale om et andet, omend også stort dyr, de bruger nemlig udtrykket “a bull in a china shop”.

Apropos dyr, der har forvildet sig til steder, hvor de ikke bør være: Hvem har ikke prøvet ikke at kunne få et kvæk frem (høhø), fordi der har siddet en tudse i halsen? Både englænderne og tyskerne ved næsten, hvad vi snakker om. De har nemlig henholdsvis “einen Frosch im Hals” og “a frog in one’s throat”. Vi er i hvert fald enige om, at det er padder, der sidder i vejen.

Vi bliver i smådyrenes verden lidt endnu. På dansk kan det være en kompliment at være en rotte – hvis det altså er en garvet eller erfaren en af slagsen. På tysk er det en lidt større gnaver, man gerne vil sammenlignes med. Er du erfaren inden for et givent felt, er du nemlig “ein alter Hase” – eller slet og ret en gammel hare.

Haren er i øvrigt et dyr, som man synes at være særligt glad for i de tyske talemåder. Er man bange og ængstelig af natur, har man et “Hasenherz”, det vil sige et harehjerte. Har man derimod helt styr på tingene og ved, hvordan alting foregår – ja, så er man klar over “wie der Hase läuft”, altså hvordan haren løber.

Billede: MIKI Yoshihito / flickr.com

“Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne”

Helle Thorning-SchmidtI politik går metaforen igen og igen, og det er der flere gode grunde til. Metaforer kan, når de bruges klogt og moderat, i allerhøjeste grad være med til at styrke budskabet i eksempelvis en tale. Velvalgte metaforer er for det første lette at huske, de appellerer til modtagernes følelser ved at benytte sig af billeder, og de giver plads til associationer og medbetydninger, som ellers havde været vanskelige at få frem.

At man skal være forsigtig med metaforerne, er Poul Schlüters “Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.” et rigtig godt eksempel på. Her er der nemlig tale om en metafor, som i dén grad satte sig fast hos befolkningen og nu hænger uløseligt sammen med netop Schlüter. Og når der nu har vist sig faktisk at være fejet en del ind under gulvtæppet, er det naturligvis ikke så heldigt…

En anderledes vellykket metafor præsenterede Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med S-kongressen i Aalborg i september i år “Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne.” Med denne metafor opnår hun flere forskellige ting.

1. Hun serverer en færdig overskrift til journalisterne, som sådan set bare skal monteres øverst på den artikel, der alligevel skulle skrives om kongressen. En hurtig Google-søgning viser, at både Berlingske, Jyllandsposten, Børsen og Information tog imod opfordringen (for bare at nævne nogle få).

2. Hun viser humor og kreativitet ved at spille på det velkendte udtryk “It ain’t over till the fat lady sings.” og tilpasse det til sin egen situation.

3. Hun understreger, at hun, trods sin stilling som landets statsminister, ikke har ladet sig maskulinisere ved at nævne både sin hårfarve og sin forkærlighed for stiletter. I et mandsdomineret miljø viser hun, at det også kan lade sig gøre at bevare sin kvindelighed.

4. Hun langer ved brug af selvironi indirekte ud efter dem, der har yndet at bruge øgenavne som “Gucci-Helle”.

En sidste smuk ting ved metaforer er, at de har en tendens til (i hvert fald i politik) at avle endnu flere metaforer. Helle Thorning-Schmidts stilet-metafor fik dermed også lov at leve lidt længere, da Ellen Trane Nørby (V) ved Folketingets åbningsdebat opfordrede Thorning-Schmidt til at smide stiletterne og få de flade arbejdssko på. Se, dét er da en metafor, der ikke er til at misforstå…

Sagde han virkelig det?!

Romney og Obama

Der er ikke noget som et løsrevet citat til at starte en god debat. På det seneste har der været flere iøjnefaldende eksempler på manipulation med citater, og det skal dagens indlæg handle om. Men først lige lidt baggrundsviden:

I den klassiske kommunikationsteori arbejdede man med tre elementer: En afsender, et budskab og en modtager. Det var dét, ikke så meget udenomssnak.

I dag ved vi godt, at der er mange andre faktorer, der også kan påvirke kommunikationen mellem mennesker. En af disse faktorer er konteksten, dvs. den situation og sammenhæng, et budskab ytres i. Det siger næsten sig selv, at konteksten er uhyre vigtig for at forstå intentionen med et budskab.

Et budskab kan derfor få en helt anden betydning, hvis man – bevidst eller ubevidst – overser konteksten. Et glimrende eksempel har floreret overalt i de danske medier den sidste uges tid. Især BT har produceret en nævneværdig overskrift om sagen: “Ammitzbøll til arbejdsløse Mette: Klogt, du er steriliseret”. Simon Emil Ammitzbølls udtalelse faldt i DR-programmet “Velkommen til virkeligheden”, hvor han talte med Mette, der er arbejdsløs og har tre børn.

I overskriften får vi fornemmelsen af, at udtalelsen er rettet mod alle arbejdsløse, hvilket ville gøre den særdeles kontroversiel. Ifølge Avisen.dk forsvarer Simon Emil sin udtalelse ved at påpege, at han blot roste Mette for at tage ansvar for sit liv ved ikke at få flere børn.

Det er uden tvivl til diskussion, om Simon Emil Ammitzbølls udtalelse var særligt velovervejet. Men ikke desto mindre er konteksten her altså særdeles vigtig: Taler SImon Emil til alle arbejdsløse eller kun til Mette i hendes specifikke situation? Der er i hvert fald ingen tvivl om, hvilket tilfælde der har den bedste nyhedsværdi…

Et andet og endnu mere grelt eksempel på løsrivelse fra konteksten stammer fra den amerikanske valgkamp, hvor demokraternes præsidentkandidat Mitt Romney har centreret store dele af sin kampagne omkring de tre ord “We built it!”. Disse tre små ord, som nærmest blev et mantra under republikanernes partikonvention, er et modsvar på en tale af Barack Obama. Af republikanerne citeres Obama for at påstå, at små virksomhedsejere ikke selv har opbygget deres virksomheder – det har regeringen. Problemet er bare, at citatet er taget ud af kontekst, og at Obama faktisk taler om veje og broer og ikke virksomheder, hvilket jo er en ganske anden sag… Se uddraget af Obamas tale her.

At dette fænomen ofte optræder i politikkens verden, er der måske en forklaring på. I hvert fald hvis man skal tro denne glimrende artikel fra Kforum om, hvordan dagens politikere ikke stilles til ansvar for deres løgne. Her kan du læse artiklen “Med løgn skal land bygges“.

Tvetydige talemåder

Bamse

Op ad bakke – ned ad bakke. Hvad er egentlig hvad? Før i tiden var ned ad bakke et udtryk for, at det stod skidt til. Nu er det egentlig mere, som om det er en positiv ting (måske indført af en sprogforvirret cyklist, for som bekendt er ned ad bakke jo en meget fin ting, når man kun har rugbrødsmotoren at forlade sig på).

Bjørnetjeneste volder også problemer. Den oprindelige betydning er at gøre nogen en tjeneste, som viser sig alligevel ikke at være en fordel for vedkommende. Nu er det imidlertid kommet mig for øre, at selv Dansk Sprognævn taler om en ny betydning af udtrykket – nemlig bare en stor tjeneste. Ja, jeg er med på sammenhængen mellem stor og bjørn, men alligevel… Er det ikke en unødvendig forfladigelse af et ellers godt udtryk?

Også udtrykket “på sigt” vækker indimellem stor debat. For egentlig betyder det jo slet ingenting. Man kan tale om “på lang sigt” eller “på kort sigt”, som stadig er lettere uhåndgribelige tidsbetegnelser, men dog lidt mere konkrete end bare “på sigt”. Ifølge Dansk Sprognævn er det en direkte overtagelse af det svenske “på sikt”.

Hvad synes du om, at udtryk får nye betydninger? Er det en udvanding af sproget eller en berigelse?

Det regner skomagerdrenge! – talemåder på flere sprog

Two Birds On a Wire

Ordsprog og talemåder (også kaldet idiomer) kan være meget underholdende – især når de skal oversættes til andre sprog. Nogle talemåder går igen på flere sprog, for eksempel har det danske sprog adopteret mange fra tysk. Det er dog også et sprogligt område, der er fyldt med faldgruber. Langt de fleste talemåder kan ikke oversættes direkte, og gør man alligevel forsøget, kan man ende med meget uheldige betydninger (se et eksempel på dette senere i indlægget).

For nu at starte med overskriften. At det regner skomagerdrenge vil naturligvis sige, at det regner meget. På tysk siger man faktisk det samme – “es regnet Schusterjungen”. Man kan også sige, at det regner “junge Hunde”, altså unge hunde. Så nærmer vi os mere det engelske, hvor “it’s raining cats and dogs”. Et gennemgående træk synes at være, at det aldrig bare regner med vand…

På dansk kan man ikke blæse og have mel i munden – det kan man heller ikke på tysk (“man kann nicht blasen, wenn man Mehl im Munde hat”). Det kan englænderne godt, til gengæld mener de, at du ikke kan “have your cake and eat it too”.

Når vi slår to fluer med et smæk, gør tyskerne også det samme – “zwei Fliegen mit einer Klappe schlagen”. Igen er englænderne på tværs, de vil nemlig hellere “kill two birds with one stone” (omend det med fluerne må være en del lettere).

Nu tilbage til problematikken med den direkte oversættelse. Når en englænder er “blue”, er vi ikke så meget i tvivl om, at han er deprimeret. Hvis en tysker er “blau”, ser det noget anderledes ud – så er han nemlig beruset.

En sidste sjov ting om tyskerne – vil du bede en tysker om at holde næsen for sig selv, kan du sige: “Das ist nicht dein Bier!” Typisk tyskere…