Dansk på engelsk: Lidt om popmusik anno 2012

Burhan G

Anglicismer er overalt. Og her mener jeg ikke kun engelske ord, der overtages direkte i det danske sprog (shopping, computer, smartphone – fortsæt selv den uendelige liste). Jeg mener også engelske udtryk og vendinger, som umærkeligt sniger sig ind i sproget og forklæder sig som korrekt dansk. De kan høres overalt i det daglige sprog, på tv og i radioen. Der er dog ét bestemt sted, hvor jeg hører dem særligt tit. Nemlig i den danske popmusik, og det kommer der et par eksempler på her.

Rasmus Seebach er ked af det, fordi kæresten er smuttet. Derfor ytrer han på et tidspunkt i sangen “Lys i din lejlighed” denne sætning: “Beruset og sentimental endte jeg op her på vores vej…” Man kan ende et sted, men at “ende op” er jeg ikke helt sikker på, hvordan man gør. I hvert fald ikke på dansk.

Også Burhan G er glad for ordet “op”. I “Søvnløs” kan man således høre disse linjer: “At vi lukkede det i, men jeg må åbne det op. Åbne op, før jeg går itu.” Retfærdigvis skal det siges, at det ikke kun er Burhan G, der har fået “åbne” og “lukke op” galt i halsen. Blandingen af de to udtryk høres hyppigt mange steder, måske fordi det så ofte ses på engelsk?

Sidste eksempel stammer fra en tredje dansk herre, nemlig Ankerstjerne. I sangen “Den første nat” kan man høre linjerne: “Jeg havde en smuk ting
uden at fatte, hvad det smukke var.” På dansk er ordet “ting” indholdstomt og tit lidt meningsløst, men på engelsk bruges det hele tiden, så måske vi også kan forvente at se mere til det på dansk?

Vores lånermani fra engelsk kommer altså ikke kun til udtryk i de direkte låneord, men også i små ændringer af måden at bruge de danske ord på. At jeg netop har lagt mærke til det i musikken, er sandsynligvis en tilfældighed – jeg kan ikke udelukke, at det fænomenet forekommer lige så tit (eller oftere) andre steder. Det er nok bare et spørgsmål om at lytte godt nok efter. Om anglicismer så er en forringelse eller berigelse af sproget, vil jeg ikke komme ind på her. Det må læseren selv vurdere. 🙂

Reklamer

Guide: Sådan skriver du verdens måske bedste festsang

festsange

En ting, der altid har fascineret mig, er den danske tradition for at synge (og skrive) sange til alle lejligheder: runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper, you name it. Festsangene –  eller lejlighedssangene, om man vil – er jo noget helt unikt og ganske fantastisk. Især, når de er akkompagneret af en vaskeægte festmusiker på bedste suppe, steg og is-manér. En helt særlig genre med helt særlige kendetegn. Her er min guide til at skrive verdens måske bedste festsang.

Trin 1: Melodien

Rihanna og Katy Perry er no go. Gode gamle klassikere som “I en kælder sort som kul” og “Mormors kolonihavehus” er go – husk på, at tante Oda også skal kunne synge med. Grænsen går lige omkring Rasmus Seebach.

Trin 2: Rim (masser af dem og helst for enhver pris)

Det måske allervigtigste er, at hele molevitten rimer. Den klassiske form er de helt simple parrim, der følger formen a-a-b-b. For de lidt mere modige er der krydsrimene (a-b-a-b), Til eksperterne er der de omsluttende rim efter formen a-b-b-a. Husk bare på, at uanset hvad du vælger, er rimene altafgørende. Har du problemer, kan du altid droppe en endelse eller bytte lidt rundt på ordene. Det må man nemlig godt i festsange, og om ikke andet kan man gøre det til en lille gætteleg at finde ud af, hvad sangen egentlig handler om.

Anderledes trykfordeling kan også være en god hjælp. Prøv bare at synge dette vers på Det var en lørdag aften og få de to første linjer til at rime. Det kan faktisk godt lade sig gøre.

En madpak’ det er sagen – når du på farten er
Du spiser grønt i stor stil – agurk og tomater
Men indimellem er det svært – at holde sig til grønt
Et bjerg af slik weekenden – det smager bare skønt

Trin 3: Versefødderne

Når du skal have versefødderne til at passe, gælder ca. de samme regler som for rimene – der er nemlig ikke nogen. Fjern et ord, forkort et ord, sæt et ekstra ind, opfind et nyt – mulighederne er mange.

Her følger et smukt eksempel på kreative versefødder. Har du lyst til at synge med, kan du gøre det på Hist hvor vejen slår en bugt.

Vi er samlet her til fest,
du har budt os med som gæst.
Vi har gaver med til dig,
bar’ der os’ var non’ til mig.
det bli’r hygge for enhver,
man må ikke pille tæ’r.
Vi skal nemlig hylde moster,
festen mange penge koster.

(Alle eksempler er fundet på den fabelagtige festsange.dk)

Fra den tyske samling #2

Sitzriese

Som før nævnt har jeg en forkærlighed for sjove tyske ord. Især dem, der slet ikke findes på dansk eller har en helt anden betydning, end man forventer.

For nylig stødte jeg på et pudsigt ord i tysk morgen-tv, hvor en vært kaldte sin medvært for en Sitzriese. Det er let nok at lave en direkte oversættelse, men sværere at regne ud, hvad en “siddekæmpe” egentlig er… Så jeg slog det op på www.sprachnudel.de (som i øvrigt er en rigtig sjov side for alle tysknørder) og fandt denne forklaring: “En siddekæmpe er en lav person, der har en lang overkrop og derfor ser større ud, når han sidder ned, end han egentlig er.” Jeg spørger bare mig selv, hvorfor i alverden vi ikke har et tilsvarende ord på dansk? (og hvorfor denne Sitzriese altid skal sidde foran mig i biografen…)

Når man oversætter sammensatte ord fra tysk til dansk, kan man ofte dele ordet op og oversætte delene mere eller mindre uafhængigt af hinanden – men den går altså  ikke med ordet Fahrstuhl. “Fahren” betyder som bekendt at køre, “Stuhl” er en stol. Kørestol? Næ – en Fahrstuhl er såmænd en elevator. En kørestol er derimod en “Rollstuhl” – altså en rullestol på dansk.

Luftkomiker er en titel, man helst ikke vil have siddende på sig. En luftkomiker (se, hvor let det var at oversætte til dansk?) lukker nemlig kun varm luft og tomme løfter ud. Ordet fandt jeg forresten på www.mundmische.de, som byder på mange andre underholdende ord i samme genre.

God påske derude!

Det regner skomagerdrenge! – talemåder på flere sprog

Two Birds On a Wire

Ordsprog og talemåder (også kaldet idiomer) kan være meget underholdende – især når de skal oversættes til andre sprog. Nogle talemåder går igen på flere sprog, for eksempel har det danske sprog adopteret mange fra tysk. Det er dog også et sprogligt område, der er fyldt med faldgruber. Langt de fleste talemåder kan ikke oversættes direkte, og gør man alligevel forsøget, kan man ende med meget uheldige betydninger (se et eksempel på dette senere i indlægget).

For nu at starte med overskriften. At det regner skomagerdrenge vil naturligvis sige, at det regner meget. På tysk siger man faktisk det samme – “es regnet Schusterjungen”. Man kan også sige, at det regner “junge Hunde”, altså unge hunde. Så nærmer vi os mere det engelske, hvor “it’s raining cats and dogs”. Et gennemgående træk synes at være, at det aldrig bare regner med vand…

På dansk kan man ikke blæse og have mel i munden – det kan man heller ikke på tysk (“man kann nicht blasen, wenn man Mehl im Munde hat”). Det kan englænderne godt, til gengæld mener de, at du ikke kan “have your cake and eat it too”.

Når vi slår to fluer med et smæk, gør tyskerne også det samme – “zwei Fliegen mit einer Klappe schlagen”. Igen er englænderne på tværs, de vil nemlig hellere “kill two birds with one stone” (omend det med fluerne må være en del lettere).

Nu tilbage til problematikken med den direkte oversættelse. Når en englænder er “blue”, er vi ikke så meget i tvivl om, at han er deprimeret. Hvis en tysker er “blau”, ser det noget anderledes ud – så er han nemlig beruset.

En sidste sjov ting om tyskerne – vil du bede en tysker om at holde næsen for sig selv, kan du sige: “Das ist nicht dein Bier!” Typisk tyskere…

Reklamens retorik

Rittersport

Vi bliver lige i retorikkens verden lidt endnu (og så lover jeg, at næste indlæg kommer til at handle om noget helt andet). De klassiske retoriske figurer findes nemlig ikke kun i politiske brandtaler – vi støder faktisk på dem, hver gang vi tænder fjernsynet eller radioen. Reklameslogans, som jeg personligt har et had-/kærlighedsforhold til, er nemlig proppet med retorik. Dog er min fornemmelse, at de helt oplagte retoriske virkemidler er lidt på tilbagegang. Det er ikke så hipt med et reklameslogan, der rimer. Egentlig er det lidt ærgerligt, for de meste kitschede reklameslogans er ofte dem, der sidder bedst fast og er mest underholdende. Læs med og se, hvordan nutidens reklamefolk lader sig inspirere af de gamle grækere.

Kvadratisk. Praktisk. God. Igen er den famøse tretrinsraket på spil (jeg omtalte den også i forrige indlæg). Tredelingen skaber rytme i sloganet, og punktummerne mellem hvert ord får os automatisk til at holde en pause og lægge ekstra betoning på ordene. Og så lige lidt bonusinfo: På engelsk lyder sloganet “Quality. Chocolate. Squared.”, mens man på mange andre sprog har anvendt den tyske opbygning “Quadratisch. Praktisch. Gut.”, ligesom det er tilfældet på dansk. På fransk lydet sloganet således “Carré. Pratique. Gourmand.”, på italiensk “Quadrato. Pratico. Buono.” og på russisk “Квадратный. Практичный. Хороший.”

“Hej Kaj!” “Halløj Bøje!” Her er vel strengt taget ikke tale om et reklameslogan, men alligevel syntes jeg, at der skulle være plads til ordvekslingen mellem de to måger. Her er der tale om en assonans, dvs. at vokalerne i ordene lyder ens. Assonansen tjener til at farve sproget og gøre ordene lettere at huske – og man i hvert fald sige, at de to måger for alvor fik fat i danskerne.

Det’ ikk’ så ringe endda. Da Gunnar i 1997 for første gang tonede frem på skærmen og ville have os til at spise mere fisk, var hans våben underdrivelsen. Reklamens force var den jyske, underspillede humor – for hvor effektivt havde det lige været, hvis Gunnar var sprunget op af stolen med ordene: “Fisk hver dag – det er fantastisk!!” Nej, vel? Sloganet var et af de rigtig vellykkede, som i dag (15 år efter tilblivelsen!) stadig har godt fat i danskerne. En hurtig googlesøgning på ordene “Det er ikke så ringe endda” sætter ordene i forbindelse med så forskellige mennesker som Villy Søvndal og Chris Anker, og forbavsende få af linksene handler rent faktisk om fisk…

Hvem ka’? Bilka. Som før nævnt ser det ud, som om de rimenede slogans er truede. Dog er der ét sted, hvor de lever i bedste velgående: De små virksomheder, især hos håndværkerne. Disse slogans er tit meget fantasifulde, så derfor lader vi Bilkas lidt kedelige – men meget succesfulde – slogan ligge og finder nogle af de lidt sjovere frem. Her er fx et slogan fra en gartner i Aarhus: “Når sneen falder, og skovlen kalder, så ring til Agger, din trofaste makker.” (bemærk dobbeltrimet!) Eller denne fra Hummel Gulve: “Er gulvet grim og skummel? Så ring til Hummel!”

Hæng Dem ikke i bagateller – brug Randers Reb! Et meget brugt virkemiddel i reklameslogans er dobbeltbetydningen som her hos Randers Reb, hvis slogan må siges at ligge lidt til den morbide side. Også hos de mindre virksomheder er denne form for slogans populære. Tag fx dette slogan fra et dækfirma: “Kom ind og få fire gode vinterdæk – eller skrid.” Eller dette fra en brugtvognsforhandler i landsbyen Visse: “Visse biler er bedre end andre.”

Vil du læse mere om slogans og deres virkemidler, findes der en udmærket artikel på Kforum her.

Danskernes Akademi har beskæftiget sig med en videnskabelig tilgang til de såkaldte amatørslogans i en interessant udsendelse, som kan ses her.

Guide: Sådan forfører du dit publikum

microphone

 

Ligegyldigt om du skal holde en tale til din mormors 80-års fødselsdag, eller om du holder valgtale i din kamp for statsministerposten, er der retoriske tricks, der altid virker. Publikum klapper på bestemte tidspunkter ad bestemte sproglige figurer – kender du dem, er du pludselig et skridt tættere på succes på talerstolen. Læs med her og bliv inspireret.

Tretrinsraketten er en af de helt klassiske retoriske figurer. Den går i al sin enkelhed ud på at remse tre ting op – hvorefter publikum forhåbentlig klapper efter den sidste. For nu at blive ved det klassiske kan et glimrende eksempel hentes hos selveste Julius Cæsar: “Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.”

Modsætningspar eller antitese er, som navnet antyder, to modsætninger sat over for hinanden for at skabe en dramatisk effekt. George W. Bush illustrerer antitesen godt i sætningen “You’re either with us or against us.” Den kvikke læser vil også kunne spotte en antitese tidligt i dette indlæg…

Retoriske spørgsmål er vel også nærmest at betegne som klassiske, og faktisk bruger mange af os dem sikkert hele tiden. Ikke desto mindre er de effektfulde i taler, som fx her hos Barack Obama (for lige at blive i den politiske verden): “Senator McCain likes to talk about judgment, but really, what does it say about your judgment when you think George Bush has been right more than ninety percent of the time?” Der forventes ikke noget svar på spørgsmålet, men vi er vist ikke i tvivl om talerens holdning…

En anafor er en gentagelse af den første del af en sætning. Det nok mest kendte eksempel på fænomenet er Martin Luther Kings “I have a dream…” Den omvendte figur kaldes en epifor, og – rigtig gættet – her gentages sidste del af sætningen.

Selvom begrebet retorik efterhånden har fået en negativ klang i manges ører, behøver det altså ikke at være en dårlig ting. Små retoriske indgreb kan gøre din tale eller dit oplæg meget sjovere at høre på, og det kræver ikke engang særlig meget arbejde. Så hvad venter du på? (see what I did there?)