Mens vi venter på næste sæson af SKAM – en samling sjove norske ord

3538482577_cc6b3ca6b4_b

Danskerne er blevet ramt af en sær epidemi. Vi er pludselig blevet forelskede i et sprog, som tidligere hovedsageligt blev forbundet med langrendsski, tophuer og en enorm forkærlighed for brunost: Norsk.

Forklaringen på den pludselige betagelse kender du sikkert allerede: Det handler naturligvis om den allestedsnærværende ungdomsserie SKAM – elsket af teenagere, nostalgiske voksne, dansklærere og Politiken.

SKAM har lært os masser af skønne udtryk, og danske gymnasieelever kaster nu stilsikkert om sig med ord som drittsekk, doruller og fiskekake.

Det norske sprog gemmer dog på mange flere skatte, end man finder i teenagenorsk i en forstad til Oslo. For et år siden foretog jeg en aldeles uvidenskabelig, men særdeles hyggelig rundspørge på Twitter for at finde de allerbedste norske ord. SKAM-feberen mindede mig om den glemte guldgrube, og I skal naturligvis ikke snydes for de mange finurlige forslag, jeg samlede sammen.

Du kan klikke dig ind på mit oprindelige tweet herunder for at se de underholdende svar, eller du kan læse et uddrag af mine favoritter nedenfor.

Hybelkanin: Nej, det er ikke en nuttet dyreart. En hybelkanin finder du (måske) under din sofa, der er nemlig tale om en nullermand.

Nettbrett: Et netbræt er indlysende, er det ikke? På dansk har vi ikke formået at finde et passende ord, vi kalder nemlig de elektroniske dimser for tablets.

Duskedame: En duskedame er en cheerleader. Hvad troede du?

Brus: Brus er simpelthen en sodavand. Til jul går Norge amok i julebrus, som er en lige så fast bestanddel af højtiden som træet og gaverne.

Rumpetroll: En rumpetrold er ikke noget fabeldyr, men slet og ret en haletudse.

Utepils: Her har vi en af mine absolutte favoritter. En utepils er en øl, man drikker udenfor om sommeren. Bonus: at drikke øl kan også kaldes at ”pilse”.

Alfakrøll: For en gangs skyld er også den danske pendant til dette ord ret kreativt. Vi kalder det nemlig snabel-a.

Bobil: En bil, du kan bo i. En autocamper, selvfølgelig!

At få bakoversveis: Når du får ”bagoverfrisure” bliver du vildt overrasket – du får simpelthen frisuren blæst bagover.

Oppegående: Er du oppegående, er du kvik i pæren.

Dum i pappen: Denne betyder det modsatte og er vist mere eller mindre selvforklarende. Er du dum i pappen, er du simpelthen dum i hovedet.

Billede: Lemsipmatt / flickr.com
Reklamer

Fra den tyske samling #5

Bjørn

Det tyske sprog er et sandt skatkammer fyldt med ord, som man slet ikke vidste, man havde brug for. I min dagligdag overraskes og forundres jeg gang på gang, og her er endnu et lille udvalg af nogle af mine yndlinge.

Det første ord lærte jeg i sommer, da vejret var lidt (læs: meget) bedre end nu. På infoskærmene i u-bahnen kan man hver dag se vejrudsigten, og en dag stødte jeg på ordet Schönwetterwolken. Jeg har researchet mig frem til, at ordet dækker over det meteorologiske fænomen cumulus humilis, som er en betegnelse for skyer, der opstår i solskinsvejr, og som ikke er i stand til at blive til regnvejrsskyer. På dansk ville vi kalde det noget i stil med “godtvejrsskyer” – et ord, som efter min mening burde det indføres i sproget nu!

Det andet ord lærte jeg for et par uger siden på arbejdet, da én af mine kollegaer til et møde blev udnævnt som Erklärbär, fordi han havde særligt god forstand på det emne, mødet handlede om. Direkte oversat betyder ordet “forklarebjørn” – det har unægtelig en lidt bedre rytme på tysk. På denne side kan man (på tysk) læse mere om forklarebjørnen, som lever af lærebøger, men som pga. af dumhedens udbredelse og anklager om arrogance og “Besserwisserei” (også et lækkert ord) er blevet fordrevet langt ind i skovene.

Det sidste ord i denne omgang har jeg taget med, fordi de efterhånden mørke aftener og morgener får mig til at længes lidt mod jul, julepynt og julemarkeder. Ordet er Glühwein, og det nærmeste, vi kommer en dansk pendant, må være “glögg”. Direkte oversat betyder det “glødevin” – meget hyggeligt og julet, synes jeg. For de interesserede ser opskriften sådan ud:

  • 1 liter rødvin
  • 1 citron
  • 2 kanelstænger
  • 3 nelliker
  • 3 spsk sukker
  • Lidt kardemomme

Alt undtagen nellikerne kommes i en gryde (citronen skal skæres i skiver!), og når temperaturen er lige under kogepunktet skal det have lov at stå under låg i en time. Derefter tages  krydderierne op, og der smages til med nelliker. Velbekomme!

Billede: granada_turnier / Flickr.com

At købe grisen i sækken – talemåder om dyr

Gris

For det første: Nej, det er ikke en fejl i overskriften, blot en direkte oversættelse af den engelske talemåde, der handler om at købe en “pig in a poke”. På dansk køber vi også et dyr, her er der bare tale om katten i sækken. Det samme gør sig i øvrigt gældende på tysk, hvor man taler om “die Katze im Sack”.

Uenige er vi også på de forskellige sprog, når det handler om at være klodset eller uelegant. På dansk kan man som bekendt føle sig som en elefant i en porcelænsbutik eller til nød i en glasbutik. Tyskerne ser samme billede for sig, når de snakker om at føle sig “wie ein Elephant im Porzellanladen”. Englænderne foretrækker at tale om et andet, omend også stort dyr, de bruger nemlig udtrykket “a bull in a china shop”.

Apropos dyr, der har forvildet sig til steder, hvor de ikke bør være: Hvem har ikke prøvet ikke at kunne få et kvæk frem (høhø), fordi der har siddet en tudse i halsen? Både englænderne og tyskerne ved næsten, hvad vi snakker om. De har nemlig henholdsvis “einen Frosch im Hals” og “a frog in one’s throat”. Vi er i hvert fald enige om, at det er padder, der sidder i vejen.

Vi bliver i smådyrenes verden lidt endnu. På dansk kan det være en kompliment at være en rotte – hvis det altså er en garvet eller erfaren en af slagsen. På tysk er det en lidt større gnaver, man gerne vil sammenlignes med. Er du erfaren inden for et givent felt, er du nemlig “ein alter Hase” – eller slet og ret en gammel hare.

Haren er i øvrigt et dyr, som man synes at være særligt glad for i de tyske talemåder. Er man bange og ængstelig af natur, har man et “Hasenherz”, det vil sige et harehjerte. Har man derimod helt styr på tingene og ved, hvordan alting foregår – ja, så er man klar over “wie der Hase läuft”, altså hvordan haren løber.

Billede: MIKI Yoshihito / flickr.com

Berlinerisch for begyndere – del 3

Tredje og sidste del af min miniguide til Berlinerisch er viet til det specielle fænomen “Berliner Schnauze”. “Schnauze” betyder egentlig “snude”, men bruges også i hverdagssproget som “mund” eller “kæft”. Nok er tyskerne kendt for deres høflige tiltale, men berlinerne er også kendte for at have en direkte og til tider rå omgangstone, som kan være vanskelig at forstå for udefrakommende.

Kreuzbär-øl til Berliner Schnauzen

Netop den særlige omgangstone var i 2009 grunden til en berlinsk charmeoffensiv. Imagekampagnen “Herz und Schnauze” skulle vise omverdenen, at berlinerne både er venlige og imødekommende, selv om omgangstonen indimellem kan være hård. Missionen var at bløde lidt op for den rå charme og skrue op for gæstfrihed og hjælpsomhed især inden for turismen og andre servicefag.

Sei Herz, sei Schnauze, sei Berlin

Noget kunne dog tyde på, at imagekampagnen ikke helt er i tråd med berlinernes egen opfattelse af hverdagssproget. I 2010 spurgte Berliner Morgenpost 50 berlinere: “Was ist für Sie Berlin?”, og svarene blev konverteret til plakater, der kunne findes rundt omkring i bybilledet. Ét af svarene lød netop: “Berlin ist, wenn’s härter gesagt als gemeint ist” (på dansk: “Berlin er, når det er hårdere sagt end ment”). Berlinerne er nemlig godt klar over, at de adskiller sig fra mange andre tyske byer på netop det punkt, men faktisk ses det mere som en charme end som et problem. I langt de fleste tilfælde siges de kække kommentarer nemlig med et glimt i øjet, og der er enighed om ikke at tage tingene så tungt.

Berlin ist, wenn's härter gesagt als gemeint ist

Til slut vil jeg tilføje, at jeg aldrig har oplevet berlinerne som andet end søde og hjælpsomme. De er til tider direkte i deres væremåde og sprog, men sådan er byen jo også – rå og charmerende og helt klart med mere “Herz” end “Schnauze”.

Billeder: http://dolmetscher-berlin.blogspot.de/http://blog.gilly.ws/2010/08/27/werbeplakate-der-berliner-morgenpost-das-ist-berlin

Berlinerisch for begyndere – del 2

Berlin Kreuzberg

I går handlede det om udtalen af ord, og i dag skal det handle om, hvilke ord der er karakteristiske for Berlinerisch. I Berlin findes der nemlig ord, som ikke er at finde nogen andre steder i Tyskland. Meningen er sjældent indlysende, så her er en lille guide til at forstå de mest brugte berlinerische ord. Har du lyst til endnu flere, kan du finde dem her på Berlins officielle hjemmeside.

Knorke

“Knorke” er et adjektiv og betyder noget så simpelt som “godt”. Det var tidligere et af de allermest brugte berlinerische ord, men bruges (desværre!) ikke så ofte længere.

Dufte

“Dufte” er i familie med “knorke”, det er nemlig også et positivt ladet adjektiv og har altså ikke noget at gøre med substantivet “Duft”, der i øvrigt betyder det samme på tysk og dansk. “Dufte” har dog ikke en helt så bred betydning som “knorke” og bruges mest om noget, der er smart.

Schrippe

Skal du bestille morgenbrød i Berlin, er “Schrippe” uundgåeligt. Det betegner slet og ret et rundstykke og er synonymt med “Brötchen”, som er det gængse ord for netop den slags bagværk i det meste af det øvrige Tyskland.

Bekloppt

Dette ord, som bruges meget ofte af berlinere, kommer fra hollandsk og betyder egentlig at være døv. På berlinerisch har betydningen dog ændret sig til at betyde noget i retning af dum eller åndssvag. Sætninger som “Mensch, biste bekloppt!” er ikke usædvanlige i gadebilledet (undrer du dig over stavemåden, så læs indlægget fra i går).

Schnauze

“Berliner Schnauze” betegner den særlige omgangstone, man finder mellem berlinere. Direkte oversat betyder “Schnauze” noget i retning af “næse” eller “snude”, men det er altså også udtryk for den til tider lidt hårde tone, man finder i den tyske hovedstad. Selvfølgelig mener berlinerne det ikke altid så hårdt, som de siger det – men mere om det i næste indlæg …

Billede: Gordon Gross / Pixelio.de

Berlinerisch for begyndere – del 1

Fernsehturm, Alexanderplatz, Berlin

Man skal ikke have talt med mange indfødte berlinere, før det står lysende klart, at der langt fra bliver talt “Hochdeutsch” i den tyske hovedstad (det sværeste bliver nok i virkeligheden at finde de indfødte berlinere – det er nemlig kun 1/4 af indbyggerne). Berlinerne har deres egen karakteristiske måde at behandle sproget på, og det vil jeg – ganske uvidenskabeligt – prøve at dokumentere i dette indlæg. Der findes naturligvis mange flere særpræg og pudsigheder, men den følgende liste er ifølge min ydmyge, subjektive mening de mest iørefaldende.

1: I begyndelsen af ord forvandler g sig til j

Lige præcis dette fænomen hører man dagligt i Berlin. “Gut” bliver fx meget ofte til “jut”, og “genau” (præcis/netop) bliver til “jenau”.

2: I slutningen af ord bliver s til t

Også et af de mere karakteristiske fænomener. “Das” kan fx hurtigt blive til “det”, som i “det jefällt mir jut!” eller på Hochdeutsch: “Das gefällt mir gut!”. Her ændrer vokalen sig desuden fra a til e – vokalerne har det også med at skifte, læs mere om det under punkt 6.

3: “Ich” bliver til “ick”

Den karakteristiske, tyske “ch”-lyd erstattes med et ganske almindeligt k. Måske meget bekvemt for danskere, da det er lettere at udtale. Somme tider bliver “ick” endda til “icke”; men mere om det under næste punkt.

4: Et ekstra e i slutningen af ord

Som nævnt ovenfor: Det i forvejen berlinerische “ick” har det med at blive det måske endnu mere berlinerische “icke”. Det samme er tilfældet med fx “jetzt”, der ofte høres udtalt som “jetze”.

5: Sammentrækning af ord

I talesproget sker det meget ofte, at to eller endda flere ord trækkes sammen til ét. “Das habe ich nicht verstanden” ville således på berlinerisch se sådan ud: “Det haick nich verstanden”, og “Was sagst du?” ville slet og ret blive til “Sachste?”.

6: Vokalændringer

Som det kan ses i eksemplet ovenfor ændret u’et i “du” sig til et e. Det ville også være tilfældet i sætningen “Was hast du?”, som ville blive til “Wat haste?” eller slet og ret “Haste?”. Vokalændringerne er noget af det, som kan gøre Berlinerisch svært at forstå. En simpel sætning som “Das haben wir” bliver næsten uigenkendelig med lidt berlinerdialekt: “Det ham wa”.

Læs mere om Berlinerisch

Har du lyst til at læse mere om berlinernes sprogvaner, kan jeg anbefale denne mere videnskabelige forklaring (Advarsel: på tysk og med høj nørdefaktor!). En anden interessant kilde (også på tysk) er denne berlinerisch-tysk-ordbog. Viel Spaß!

Billede: Marija Tojagic / pixelio.de

5 gode råd til dig, der lærer sprog

Der findes andre måder at lære sprog på end at tygge sig igennem tykke grammatikbøger. Den følgende liste er baseret på mine egne erfaringer med at lære fremmedsprog – noget, som jeg efterhånden har beskæftiget mig med de sidste 10 år. Noget af det fantastiske ved at lære et sprog er, at man aldrig bliver færdig – man kan altid blive bedre. Derfor er der god mening i også at gøre det sjovt at lære.

 

1. Vær nysgerrig

At være nysgerrig og opsøgende er altafgørende, når du lærer et nyt sprog. Glem lærebøgerne et øjeblik og overvej, hvad du synes er sjovt. Se film på dit fremmedsprog. Læs nyheder, hør musik, se tv eller læs en bog. Sørg for at tilpasse niveauet, så det passer til dig (træning af fremmedsprog kan fx være en fin undskyldning for at læse tegneserier eller se børne-tv).

2. Rejs!

Din læring og dine evner får virkelig et skub, når du besøger eller måske endda bosætter dig i et land, hvor de taler dit fremmedsprog. Begyndelsen kan være hård – det øjeblik, hvor du opdager, at ikke alle taler sproget som din lærer i gymnasiet. Folk ude i virkeligheden taler hurtigt, mumler, sluger endelser og bruger slangudtryk. Et udlandsophold kan være en øjenåbner og er med garanti en fantastisk mulighed for at lære sproget af de største eksperter – dem, der taler det hver dag.

3. Tag notater

Dette punkt giver måske associationer til de hundredvis af A4-ark, du (måske) skriblede dig igennem på gymnasiet og aldrig igen værdigede et blik – men også her er hemmeligheden at gøre det sjovt. Under mit ophold i Tyskland for to år siden blev jeg anbefalet at købe en lille notesbog og tage den med overalt. I min notesbog noterede jeg ord og vendinger, som jeg overhørte i toget, læste på plakater og hørte i nyhederne. Notesbogen er efterhånden fyldt op med sjove ord og vendinger og er bestemt en del af min bagage, når jeg om kort tid vender tilbage til Berlin.

4. Vær tålmodig

Rejser og nysgerrighed kan få dig et langt stykke, men husk, at det er tidskrævende at lære et nyt sprog. Forvent derfor ikke, at du bliver ekspert med det samme og giv ikke op, hvis det virker svært og uoverskueligt. Det kommer med tiden, hvis du er opmærksom, læser, lytter og taler. Og husk, at selv “native speakers” også laver fejl. 🙂

5. Snak!

Dette råd gælder både i klasseværelset og ude i virkeligheden. Vær ikke bange for at bruge dit fremmedsprog – snak løs, lav fejl, grin af dig selv og lær af det. Under mit udlandsophold bestemte jeg mig for, at engelsk var bandlyst. Jeg måtte simpelthen kun tale tysk i det halve år, jeg var af sted. Der opstod naturligvis både sjove og svære situationer – for eksempel var det lidt af en udfordring at skulle alene i byggemarked for at købe olie til min pibende cykel. Jeg klarede det dog, og de små sejre er i den grad med til at holde modet og motivationen oppe.

De fem ovenstående råd har været en stor hjælp for mig og bliver det forhåbentlig også for dig. Så derfor: god fornøjelse med sprognørderiet!