4 hurtige tips til bedre oversættelser

Ordbøger

Oversættelser er svære at komme udenom, og de fleste vil på et tidspunkt i deres liv blive udsat for den hovedpine, det kan være at oversætte en tekst. Måske elsker du ligesom mig at nørkle med ordene, ind til alle brikkerne er faldet på plads. Måske elsker du det knapt så meget og gør det kun modvilligt, fordi din lærer eller arbejdsgiver beder dig om det. Tilhører du den sidste gruppe, er der stor sandsynlighed for, at de følgende fire råd vil gøre det lidt nemmere at komme igennem den næste oversættelse.

1. Gør dit forarbejde

Indrømmet – når det gælder forarbejdet, er det fristende at springe over, hvor gærdet er lavest. Hvorfor ikke bare gå i gang med det samme? Fordi du risikerer at gøre dig selv en bjørnetjeneste og at skulle rette din tekst senere. Derfor: Start med at læse teksten grundigt igennem og dan dig et overblik. Det gør du lettest ved at svare på disse enkle spørgsmål:

– Hvem er afsenderen?

– Hvad er budskabet?

– I hvilken sammenhæng/situation afleveres budskabet?

– Hvem er modtageren?

Du behøver ikke at skrive en længere udredning til hvert spørgsmål. Løb dem blot hurtigt igennem i dit hoved og tag et par mentale notater. På den måde får du hurtigt en ide om, hvilket stilleje teksten skal skrives i, og hvilket ordvalg der er passende. Især forholdet mellem afsender og modtager er vigtigt – på tysk afgør det fx, om det er passende at skrive “du” eller det høflige “Sie”.

2. Kend dine smuthuller

En underviser på universitetet præsenterede mig for en metode, som er blevet en af mine foretrukne – også, selv om det i starten føltes lidt som snyd. Den hellige gral er: Google! Jeg bruger Google, hvis jeg er i tvivl om korrektheden af et ord eller en sætning. På tysk kunne jeg fx være i tvivl om oversættelsen af sætningen “Jeg krydser fingre for dig”. Hedder det “Ich drücke dir die Daumen” eller “Ich drucke dich die Daumen”? Den første valgmulighed giver mig 337.000 hits, og den sidste giver 3.290. Der er ikke så meget at være i tvivl om, vel? For en sikkerheds skyld er det dog altid en god ide at tjekke troværdigheden på enkelte kilder.

3. Stjæl med arme og ben

… eller lad dig i hvert fald kraftigt inspirere. Der er meget ofte hjælp at hente i andre tekster inden for samme genre, som du bevæger dig i. Oversætter du en brugsanvisning, kan du komme langt ved at læse andre brugsanvisninger og undersøge deres sprog og formuleringer. Det samme gør sig gældende ved andre specifikke tekster som fx opskrifter og juridiske tekster. De samme ord og vendinger bruges ofte igen og igen inden for deres genre – brug det til din fordel!

4. Få styr på din korrekturlæsning

I know. Korrekturlæsning er ikke sjovt. Jeg er også bange for, at dette tip ikke gør det sjovere – men det gør det med sikkerhed mere effektivt. I stedet for en enkelt korrekturlæsning bør du nemlig lave flere. Det er svært at overskue alle faldgruber og mulige fejl i en enkelt gennemlæsning, og derfor giver det mening at fokusere på én ting ad gangen. Jeg kan ikke give en endelig opskrift, da det afhænger både af sproget, du oversætter til, og dine egne styrker og svagheder. Skulle jeg læse korrektur på en tysk tekst, ville jeg først se på den generelle retstavning, og om jeg har fået skrevet alle navneord med stort. Derefter overensstemmelse mellem udsagnsled og grundled, dvs. kongruens, og til sidst ordstillingen. Lav din egen plan og følg den, selv om det er kedeligt. Jeg lover, at det betaler sig!

Har du selv et godt tip til en lidt bedre/lettere/hurtigere oversættelse? Så del gerne her i kommentarfeltet eller på Facebook. 🙂

Talemåder på tysk af den sjove slags

Eggs

Én gang sprognørd, altid sprognørd. Derfor kunne jeg ikke dy mig, da jeg for et par år siden i en tysk boghandel faldt over et “Lexikon der Redensarten” – et leksikon over talemåder – til den overskuelige sum af 4 euro. Den er skøn læsning, og derfor dedikerer jeg dette indlæg til mit fantastiske lille leksikon og nogle af de guldkorn, det gemmer på.

Det nære slægtskab mellem det danske og tyske sprog betyder, at mange ordsprog og talemåder findes i stort set identiske udgaver i begge sprog. Det er i sig selv meget interessant – men meget sjovere bliver det naturligvis, når vi ser på tyske talemåder, der ikke findes på dansk:

Aus einem Furz einen Donnerschlag/Kanonenschlag machen. Nok har tyskerne ry for at være til den mere seriøse side – men det er heldigvis ikke værre, end at de også kan more sig over en prut i ny og næ. Denne indlæggets første talemåde betyder kort og godt at overdrive – eller med andre ord at gøre en prut til et kanonslag eller endda et tordenbrag. Den stammer fra det 17. århundrede og beviser i hvert fald én ting: Pruttehumor er langtidsholdbar (og var vi egentlig nogensinde i tvivl om det?).

Sich um ungelegte Eier kümmern. Direkte oversat betyder denne talemåde at bekymre sig om ulagte æg. Den kommer sig af, at man ikke kan forudse, hvor mange æg en høne lægger, og derfor er der ingen grund til at spilde krudt på det at bekymre sig unødigt. Vent, til æggene er lagt, og hvem ved – måske er der endda nok til et ekstra spejlæg?

Jemandem das Licht ausknipsen. Vi befinder os nu i den lidt mere morbide ende af skalaen. Talemåden er en moderne videreudvikling af “jemandem das (Lebens-)Licht ausblasen”, der metaforisk beskriver at slå et menneske ihjel ved at puste deres livslys ud. Det moderne består i ordet “ausknipsen” – nu puster man nemlig ikke lyset ud, men slukker slet og ret på kontakten.

Jeg er vild med ideen om at modernisere talemåder, selvom den bevarende effekt heller ikke bør undervurderes. Tænk bare på ord i det danske sprog, som stort set ikke bruges uden for de faste talemåder; for eksempel at sætte sit lys under en skæppe eller tærske langhalm. Den sidste talemåde stammer fra vores mangeårige landbrugstradition – ligesom mange andre talemåder i øvrigt gør. Læs mere om nogle af de danske talemåders oprindelse på Sproget.dk.

6 sandheder og fordomme om tyskere

I stærk konkurrence med vores svenske broderfolk er tyskerne nok det folkefærd, vi danskere morer os mest over. Men hvor mange af vores fordomme er egentlig sande?

Tyske pølser

Efter sammenlagt et års ophold i Tyskland har jeg efterhånden fået et godt billede af, hvordan tyskerne i virkeligheden er. Som dansker var jeg selvfølgelig i begyndelsen også udstyret med alle de typiske fordomme, vi har om vores kære naboer. Jeg har derfor tilladt mig at foretage en ganske subjektiv undersøgelse af de mest udbredte af slagsen. Se her, hvilke der er blevet gjort til skamme og hvilke, der stædigt lever videre.

1. Tyskere er humorforladte

Falsk. Tyskere elsker at grine sammen, og jeg har endda taget enkelte af dem i – gisp! – at grine af sig selv. De såkaldte underholdningsprogrammer på tv er en helt anden snak, som jeg ikke vil klandre den menige tysker for.

2. Tyskere er overdrevne ordensmennesker

Sandt. Den her kommer vi ikke udenom. Tyskere elsker alt, hvad der hedder lister, skemaer, tidsplaner og dagsordener. Ordnung muss sein. Ved togforsinkelser på to minutter lyder der en højtidelig undskyldning over højttalerne på perronen. I kid you not.

3. Tyskere har dårlig musiksmag

Falskmed et gran sandt. Tro det eller ej, men der bliver faktisk produceret god, tysksproget musik. Til nybegyndere kan jeg anbefale Maxim og Tim Bendzko. Til gengæld er tyskere også vilde med David Hasselhoff. Men hey, who cares, du elsker jo også den her:

4. Tyskere er nærige

Falsk. Tyskere har ry for at vende hver eneste euro og cent og holde skarpt regnskab ved udlån af penge. I så fald gør de det i skjul, for jeg har aldrig oplevet det. Tværtimod ser jeg tyskerne som meget gavmilde, og når de giver gaver, er de personlige og velovervejede.

5. Tyskere er workaholics

Sandt. Forlader du kontoret præcis til fyraften, kan du godt regne med forundrede og/eller dømmende blikke fra dine kollegaer. Hårdt arbejde er en dyd, og det forventes tit, at du yder lidt mere, end du er forpligtet til.

6. Tyskere er bureaukratiske

Sandt. Muligheden for at udfylde fx offentlige papirer online er sjælden til ikke-eksisterende. Hvis du er heldig, kan du printe dem ud, udfylde dem i hånden og sende den med posten – eller evt. faxe den. Tyskere elsker at faxe.Grandma Finds the Internet

Et lile PS: Listen er på alle måder subjektiv og hamrende generaliserende. Jeg er vild med tyskere, og som hos alle andre er det de små særheder, der for alvor gør dem elskelige. Har du ingen tyskere i dit liv, så find nogen hurtigst muligt – eller prøv bare at leve dit liv lidt mere tysk. Viel Spaß!

Fra den tyske samling #5

Bjørn

Det tyske sprog er et sandt skatkammer fyldt med ord, som man slet ikke vidste, man havde brug for. I min dagligdag overraskes og forundres jeg gang på gang, og her er endnu et lille udvalg af nogle af mine yndlinge.

Det første ord lærte jeg i sommer, da vejret var lidt (læs: meget) bedre end nu. På infoskærmene i u-bahnen kan man hver dag se vejrudsigten, og en dag stødte jeg på ordet Schönwetterwolken. Jeg har researchet mig frem til, at ordet dækker over det meteorologiske fænomen cumulus humilis, som er en betegnelse for skyer, der opstår i solskinsvejr, og som ikke er i stand til at blive til regnvejrsskyer. På dansk ville vi kalde det noget i stil med “godtvejrsskyer” – et ord, som efter min mening burde det indføres i sproget nu!

Det andet ord lærte jeg for et par uger siden på arbejdet, da én af mine kollegaer til et møde blev udnævnt som Erklärbär, fordi han havde særligt god forstand på det emne, mødet handlede om. Direkte oversat betyder ordet “forklarebjørn” – det har unægtelig en lidt bedre rytme på tysk. På denne side kan man (på tysk) læse mere om forklarebjørnen, som lever af lærebøger, men som pga. af dumhedens udbredelse og anklager om arrogance og “Besserwisserei” (også et lækkert ord) er blevet fordrevet langt ind i skovene.

Det sidste ord i denne omgang har jeg taget med, fordi de efterhånden mørke aftener og morgener får mig til at længes lidt mod jul, julepynt og julemarkeder. Ordet er Glühwein, og det nærmeste, vi kommer en dansk pendant, må være “glögg”. Direkte oversat betyder det “glødevin” – meget hyggeligt og julet, synes jeg. For de interesserede ser opskriften sådan ud:

  • 1 liter rødvin
  • 1 citron
  • 2 kanelstænger
  • 3 nelliker
  • 3 spsk sukker
  • Lidt kardemomme

Alt undtagen nellikerne kommes i en gryde (citronen skal skæres i skiver!), og når temperaturen er lige under kogepunktet skal det have lov at stå under låg i en time. Derefter tages  krydderierne op, og der smages til med nelliker. Velbekomme!

Billede: granada_turnier / Flickr.com

Berlinerisch for begyndere – del 3

Tredje og sidste del af min miniguide til Berlinerisch er viet til det specielle fænomen “Berliner Schnauze”. “Schnauze” betyder egentlig “snude”, men bruges også i hverdagssproget som “mund” eller “kæft”. Nok er tyskerne kendt for deres høflige tiltale, men berlinerne er også kendte for at have en direkte og til tider rå omgangstone, som kan være vanskelig at forstå for udefrakommende.

Kreuzbär-øl til Berliner Schnauzen

Netop den særlige omgangstone var i 2009 grunden til en berlinsk charmeoffensiv. Imagekampagnen “Herz und Schnauze” skulle vise omverdenen, at berlinerne både er venlige og imødekommende, selv om omgangstonen indimellem kan være hård. Missionen var at bløde lidt op for den rå charme og skrue op for gæstfrihed og hjælpsomhed især inden for turismen og andre servicefag.

Sei Herz, sei Schnauze, sei Berlin

Noget kunne dog tyde på, at imagekampagnen ikke helt er i tråd med berlinernes egen opfattelse af hverdagssproget. I 2010 spurgte Berliner Morgenpost 50 berlinere: “Was ist für Sie Berlin?”, og svarene blev konverteret til plakater, der kunne findes rundt omkring i bybilledet. Ét af svarene lød netop: “Berlin ist, wenn’s härter gesagt als gemeint ist” (på dansk: “Berlin er, når det er hårdere sagt end ment”). Berlinerne er nemlig godt klar over, at de adskiller sig fra mange andre tyske byer på netop det punkt, men faktisk ses det mere som en charme end som et problem. I langt de fleste tilfælde siges de kække kommentarer nemlig med et glimt i øjet, og der er enighed om ikke at tage tingene så tungt.

Berlin ist, wenn's härter gesagt als gemeint ist

Til slut vil jeg tilføje, at jeg aldrig har oplevet berlinerne som andet end søde og hjælpsomme. De er til tider direkte i deres væremåde og sprog, men sådan er byen jo også – rå og charmerende og helt klart med mere “Herz” end “Schnauze”.

Billeder: http://dolmetscher-berlin.blogspot.de/http://blog.gilly.ws/2010/08/27/werbeplakate-der-berliner-morgenpost-das-ist-berlin

Berlinerisch for begyndere – del 2

Berlin Kreuzberg

I går handlede det om udtalen af ord, og i dag skal det handle om, hvilke ord der er karakteristiske for Berlinerisch. I Berlin findes der nemlig ord, som ikke er at finde nogen andre steder i Tyskland. Meningen er sjældent indlysende, så her er en lille guide til at forstå de mest brugte berlinerische ord. Har du lyst til endnu flere, kan du finde dem her på Berlins officielle hjemmeside.

Knorke

“Knorke” er et adjektiv og betyder noget så simpelt som “godt”. Det var tidligere et af de allermest brugte berlinerische ord, men bruges (desværre!) ikke så ofte længere.

Dufte

“Dufte” er i familie med “knorke”, det er nemlig også et positivt ladet adjektiv og har altså ikke noget at gøre med substantivet “Duft”, der i øvrigt betyder det samme på tysk og dansk. “Dufte” har dog ikke en helt så bred betydning som “knorke” og bruges mest om noget, der er smart.

Schrippe

Skal du bestille morgenbrød i Berlin, er “Schrippe” uundgåeligt. Det betegner slet og ret et rundstykke og er synonymt med “Brötchen”, som er det gængse ord for netop den slags bagværk i det meste af det øvrige Tyskland.

Bekloppt

Dette ord, som bruges meget ofte af berlinere, kommer fra hollandsk og betyder egentlig at være døv. På berlinerisch har betydningen dog ændret sig til at betyde noget i retning af dum eller åndssvag. Sætninger som “Mensch, biste bekloppt!” er ikke usædvanlige i gadebilledet (undrer du dig over stavemåden, så læs indlægget fra i går).

Schnauze

“Berliner Schnauze” betegner den særlige omgangstone, man finder mellem berlinere. Direkte oversat betyder “Schnauze” noget i retning af “næse” eller “snude”, men det er altså også udtryk for den til tider lidt hårde tone, man finder i den tyske hovedstad. Selvfølgelig mener berlinerne det ikke altid så hårdt, som de siger det – men mere om det i næste indlæg …

Billede: Gordon Gross / Pixelio.de

Berlinerisch for begyndere – del 1

Fernsehturm, Alexanderplatz, Berlin

Man skal ikke have talt med mange indfødte berlinere, før det står lysende klart, at der langt fra bliver talt “Hochdeutsch” i den tyske hovedstad (det sværeste bliver nok i virkeligheden at finde de indfødte berlinere – det er nemlig kun 1/4 af indbyggerne). Berlinerne har deres egen karakteristiske måde at behandle sproget på, og det vil jeg – ganske uvidenskabeligt – prøve at dokumentere i dette indlæg. Der findes naturligvis mange flere særpræg og pudsigheder, men den følgende liste er ifølge min ydmyge, subjektive mening de mest iørefaldende.

1: I begyndelsen af ord forvandler g sig til j

Lige præcis dette fænomen hører man dagligt i Berlin. “Gut” bliver fx meget ofte til “jut”, og “genau” (præcis/netop) bliver til “jenau”.

2: I slutningen af ord bliver s til t

Også et af de mere karakteristiske fænomener. “Das” kan fx hurtigt blive til “det”, som i “det jefällt mir jut!” eller på Hochdeutsch: “Das gefällt mir gut!”. Her ændrer vokalen sig desuden fra a til e – vokalerne har det også med at skifte, læs mere om det under punkt 6.

3: “Ich” bliver til “ick”

Den karakteristiske, tyske “ch”-lyd erstattes med et ganske almindeligt k. Måske meget bekvemt for danskere, da det er lettere at udtale. Somme tider bliver “ick” endda til “icke”; men mere om det under næste punkt.

4: Et ekstra e i slutningen af ord

Som nævnt ovenfor: Det i forvejen berlinerische “ick” har det med at blive det måske endnu mere berlinerische “icke”. Det samme er tilfældet med fx “jetzt”, der ofte høres udtalt som “jetze”.

5: Sammentrækning af ord

I talesproget sker det meget ofte, at to eller endda flere ord trækkes sammen til ét. “Das habe ich nicht verstanden” ville således på berlinerisch se sådan ud: “Det haick nich verstanden”, og “Was sagst du?” ville slet og ret blive til “Sachste?”.

6: Vokalændringer

Som det kan ses i eksemplet ovenfor ændret u’et i “du” sig til et e. Det ville også være tilfældet i sætningen “Was hast du?”, som ville blive til “Wat haste?” eller slet og ret “Haste?”. Vokalændringerne er noget af det, som kan gøre Berlinerisch svært at forstå. En simpel sætning som “Das haben wir” bliver næsten uigenkendelig med lidt berlinerdialekt: “Det ham wa”.

Læs mere om Berlinerisch

Har du lyst til at læse mere om berlinernes sprogvaner, kan jeg anbefale denne mere videnskabelige forklaring (Advarsel: på tysk og med høj nørdefaktor!). En anden interessant kilde (også på tysk) er denne berlinerisch-tysk-ordbog. Viel Spaß!

Billede: Marija Tojagic / pixelio.de

Fra den tyske samling #4

Gratwanderung

Efter et besøg i Berlin i weekenden er det vist passende at opdatere den tyske samling med et par nye guldkorn. Her kommer tre af de nyeste tilføjelser til min (efterhånden lange) liste over fabelagtige tyske ord.

Teeei er en af de nyere opdagelser og ret fantastisk, fordi det har hele tre e’er lige efter hinanden. Jeg kan umiddelbart ikke komme i tanker om andre ord, hvor det fænomen også optræder. Teeei betyder noget så simpelt og usjovt som teæg (sammensat af ordene Tee og Ei).

Gratwanderung er på min liste, fordi det er et skønt og dramatisk billede. På dansk ville vi sige “balancegang”, mens tyskerne direkte oversat siger “vandring på en bjergryg”.

Det tredje ord er slet og ret taget med, fordi det er sjovt. Vetternwirtschaft betyder direkte oversat noget i stil med at “gøre fætterforretning” – betydningen på dansk er nepotisme (og så siger man, at tyskerne ikke har humor).

Fra den tyske samling #3

Billede af orm

Et rigtig dejligt tysk ord er ordet Ohrwurm eller direkte oversat – øreorm. Selvom det lyder lidt ulækkert og mest som en sygdom, betyder det faktisk noget helt andet. På dansk skal det nemlig oversættes til noget så uskyldigt som en ørehænger. Hvor det at have en sang på hjernen på dansk er et resultat af, at noget hænger fast, betyder det altså på tysk, at noget er kravlet ind i øret og ikke vil ud igen.

I familie med dette ord finder man fænomenet Ohrenbluter (igen har jeg besøgt sprachnudel.de). Direkte oversat har vi her at gøre med en ørebløder. Ifølge beskrivelsen er der tale om en sang, som er elendig, men som alligevel (eller netop derfor) udvikler sig til en Ohrwurm. Også beskrivelsen synes jeg, er ret fantastisk: “Boah, was ist das denn für ein Ohrenbluter? Da singt ja unser Schulchor besser.”

For lige at blive i musikkens verden er dagens sidste ord det skønne Bartwachslied. Direkte oversat er det noget i retning af en skæg-vokse-sang. Her kan man tale om et selvforklarende ord – men skulle man alligevel være i tvivl, beskrives en Bartwachslied på sprachnudel.de som en meget lang sang, der simpelthen ikke vil slutte.

Til allersidst – husk at synes godt om bloggen på Facebook-ikonet til højre. 🙂

Lidt om høflighed

Be Fucking Polite

Høflighed kan antage rigtig mange former, men har meget ofte noget med ord at gøre. Det kan være høfligt at ytre sig – fx med et “tak”, mens det i andre situationer er mest høfligt bare at holde sin mund.

Jeg synes især, at høflighed er interessant i forbindelse med Tyskland. Meget tidligt i tyskundervisningen lærer man, at det er høfligt at sige De (altså “Sie” på tysk) til folk, man ikke kender godt. Det gælder især mennesker, der er ældre end en selv eller har en højere status – fx en elev, der taler til sin lærer. Men det gælder altså ikke altid…

Sidste år læste jeg et semester i Berlin og var dermed heller ikke på fornavn med mine undervisere. Til sidst kunne jeg faktisk slet ikke huske andet end deres efternavne. Underviseren på et sprogkursus, jeg deltog i i begyndelsen af mit ophold, insisterede dog på, at vi kaldte ham ved fornavn og ellers tiltalte ham med “du”. Og sådan var der flere undtagelser undervejs. Nogle undervisere foretrækker eksempelvis at bruge det, man kalder “das Hamburger-Sie”. Det betyder, at man kalder hinanden ved fornavn, men stadig bruger den høflige tiltale “Sie”.

Da jeg en dag var ude at handle og havde brug for hjælp af en medarbejder, blev jeg for alvor forvirret. Jeg tiltalte ham naturligvis med et “Sie”, mens han konsekvent sagde “du” til mig. Til at begynde med blev jeg faktisk lidt fornærmet – for jeg talte jo høfligt til ham, så kunne han vel gøre det samme til mig (ja, den tyske mentalitet smitter ret hurtigt af). Men så slog det mig, at det måske netop var høflighed, omend på en lidt omvendt måde, end jeg efterhånden var vant til i det tyske. Måske forsøgte han netop som en venlig gestus at signalere, at vi altså ikke behøvede tiltale hinanden med De. Samme opfattelse mødte jeg hos en berliner, som jeg talte med i det danske sommerland for kort tid siden. Han syntes, at det var vældig sympatisk, at vi danskere konsekvent siger du til hinanden (og at vi “kun” kører 130 på motorvejen, men det er en helt anden historie…).

Høflighed er altså en sjov størrelse, som konstant er i forandring. Så måske er det faktisk ved at blive høfligt at være lidt mere kammeratlig og lidt mere uhøflig?

Som et lille ps. vil jeg lige anbefale facebooksiden https://www.facebook.com/hoflighed. Bagmanden er altid sjove Thomas Skov Gaardsvig (bl.a. kendt som praktikanten på “Det nye talkshow” med Anders Lund Madsen), der, i en række programmer, der sendes på dr2 til efteråret under navnet “Høflighed på 100 dage”, kæmper for at få høfligheden tilbage i Danmark. Det handler bl.a. om opmærksomhedskrævende mobiltelefoner og personlige samtaler i offentlige transportmidler og ser meget lovende ud!