Justin Biebers tekster er ren videnskab

Justin Bieber

Det havde du nok ikke lige regnet med – men den er god nok. Ifølge hjerne- og musikforsker Peter Vuust elsker vores hjerner nemlig gentagelser og belønner os med stoffet dopamin, når vi er i stand til at forudsige noget korrekt. Ifølge Politiken.dk er dopamin det stof, der styrer hjernens center for belønning og gør ting meningsfulde til os. Det handler altså basalt set om, at vi har en forvetning om, at noget bestemt vil ske – og at hjernen belønner os, når det rent faktisk sker.

Derfor kan man jo passende begynde at spekulere på, om det er tilfældigt, at ordet ”baby” gentages hele 18 gange i hvert omkvæd og 55 gange i løbet af hele Justin Biebers nummer med den velvalgte titel – ”Baby”. Lidt konspirationsteoretisk kan man samtidig overveje, om sangskriverne hos de store pladeselskaber også har læst om hjernens belønningsmekanismer og indset, at deres (fortrinsvis unge og kvindelige) publikum kan forføres med andet end store, nøddebrune øjne og velarrangerede lokker? Tallene taler i hvert fald deres eget tydelige sprog – antallet af hits på YouTube er i skrivende stund omkring 780 millioner(hvilket svarer til, at den kære Justin har sunget ordet ”baby” 42.900.000.000 gange…).

Det er dog langt fra nyt at arbejde med (mange!) gentagelser i musikken. Gennem de omtrent to minutter, nummeret varer, får The Beatles sunget ”yeah” hele 29 gange i klassikeren ”She Loves You”.

I nyere musik er der på samme måde utallige eksempler som Justin Biebers. Tænk bare på Kylie Minogues hit ”Can’t Get You Out of My Head” fra 2001 – hvis du vil tælle, hvor mange ”la-la’er”, Kylie får serveret på små fire minutter, kan du gøre det her.

Dette indlæg er inspireret af en artikel, jeg læste på videnskab.dk for et års tid siden om ingredienserne til det perfekte julehit. Læs artiklen her.

Reklamer

OL i sprogmishandling

Pokaler

Jeg har fuld forståelse for, at der blev sendt rigtig, rigtig mange timers (direkte) tv under dette års olympiske lege, og at det derfor kan være svært at bevare den sproglige skønhed og ikke mindst korrekthed hele vejen igennem.

Alligevel synes jeg godt, at vi kan tillade os, måske ikke ligefrem at grine højlydt, men så i hvert fald at fnise lidt ad de sproglige nyskabelser, der kom til undervejs.

Eksempelvis hørte jeg i op til flere sportsgrene temmelig mange bagdele omtalt. Som i: “Denne løber kan have en bagdel pga. sin placering på banen”. Og ja, løberne har givetvis alle bagdele, men nok ikke i den betydning, som kommentatorerne sandsynligvis har ment det – altså som det modsatte af en fordel (som jo altså hedder en ulempe).

Et andet sjovt eksempel optrådte i kommentatorstudiet efter håndboldkampen Danmark-Kroatien. De, der så kampen, er nok ikke uenige i, at der var tale om en reel afklapsning (et ord, der forresten bliver brugt voldsomt meget under sådan nogle olympiske lege). Måske har kommentatoren også ment, at det noget klichéagtige ord trængte til en opdatering – han mente i hvert fald, at der var tale om en afklaskning.

En hel del sproglige nyskabelser af den mere overlagte slags stod Anders Lund Madsen og Anders Breinholt (også kendt som de sorte spejdere fra P3) for, da de kommenterede konkurrencerne i synkronsvømning. Man kan selvfølgelig have forskellige holdninger til det at lade de to kommentere konkurrencen på DR1 og forvise “rigtige” kommentatorer til live-streamingen på nettet. Jeg kan dog ikke lade være med at more mig lidt, når Anders Lund Madsen døber rutinerne “en halv Loch Ness” og “Jeg skal hjem til Shanghai”. Se klip fra synkronsvømningskonkurrencen (inkl. Anders og Anders) her:

Anders Lund Madsen og Anders Breinholt kommenterer synkronsvømning under OL 2012

Ordene og mig goes social media!

Image

Så er bloggen som så meget andet også at finde på Facebook. Klik på Facebook-ikonet til højre på siden og bliv opdateret på din profil, når der sker noget på bloggen. Desuden vil jeg bruge Facebook-siden til at dele artikler, billeder og tanker, der ikke finder vej til bloggen. Så skynd dig at synes godt om bloggen og få det hele med!

Dansk på engelsk: Lidt om popmusik anno 2012

Burhan G

Anglicismer er overalt. Og her mener jeg ikke kun engelske ord, der overtages direkte i det danske sprog (shopping, computer, smartphone – fortsæt selv den uendelige liste). Jeg mener også engelske udtryk og vendinger, som umærkeligt sniger sig ind i sproget og forklæder sig som korrekt dansk. De kan høres overalt i det daglige sprog, på tv og i radioen. Der er dog ét bestemt sted, hvor jeg hører dem særligt tit. Nemlig i den danske popmusik, og det kommer der et par eksempler på her.

Rasmus Seebach er ked af det, fordi kæresten er smuttet. Derfor ytrer han på et tidspunkt i sangen “Lys i din lejlighed” denne sætning: “Beruset og sentimental endte jeg op her på vores vej…” Man kan ende et sted, men at “ende op” er jeg ikke helt sikker på, hvordan man gør. I hvert fald ikke på dansk.

Også Burhan G er glad for ordet “op”. I “Søvnløs” kan man således høre disse linjer: “At vi lukkede det i, men jeg må åbne det op. Åbne op, før jeg går itu.” Retfærdigvis skal det siges, at det ikke kun er Burhan G, der har fået “åbne” og “lukke op” galt i halsen. Blandingen af de to udtryk høres hyppigt mange steder, måske fordi det så ofte ses på engelsk?

Sidste eksempel stammer fra en tredje dansk herre, nemlig Ankerstjerne. I sangen “Den første nat” kan man høre linjerne: “Jeg havde en smuk ting
uden at fatte, hvad det smukke var.” På dansk er ordet “ting” indholdstomt og tit lidt meningsløst, men på engelsk bruges det hele tiden, så måske vi også kan forvente at se mere til det på dansk?

Vores lånermani fra engelsk kommer altså ikke kun til udtryk i de direkte låneord, men også i små ændringer af måden at bruge de danske ord på. At jeg netop har lagt mærke til det i musikken, er sandsynligvis en tilfældighed – jeg kan ikke udelukke, at det fænomenet forekommer lige så tit (eller oftere) andre steder. Det er nok bare et spørgsmål om at lytte godt nok efter. Om anglicismer så er en forringelse eller berigelse af sproget, vil jeg ikke komme ind på her. Det må læseren selv vurdere. 🙂

Guide: Sådan skriver du verdens måske bedste festsang

festsange

En ting, der altid har fascineret mig, er den danske tradition for at synge (og skrive) sange til alle lejligheder: runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper, you name it. Festsangene –  eller lejlighedssangene, om man vil – er jo noget helt unikt og ganske fantastisk. Især, når de er akkompagneret af en vaskeægte festmusiker på bedste suppe, steg og is-manér. En helt særlig genre med helt særlige kendetegn. Her er min guide til at skrive verdens måske bedste festsang.

Trin 1: Melodien

Rihanna og Katy Perry er no go. Gode gamle klassikere som “I en kælder sort som kul” og “Mormors kolonihavehus” er go – husk på, at tante Oda også skal kunne synge med. Grænsen går lige omkring Rasmus Seebach.

Trin 2: Rim (masser af dem og helst for enhver pris)

Det måske allervigtigste er, at hele molevitten rimer. Den klassiske form er de helt simple parrim, der følger formen a-a-b-b. For de lidt mere modige er der krydsrimene (a-b-a-b), Til eksperterne er der de omsluttende rim efter formen a-b-b-a. Husk bare på, at uanset hvad du vælger, er rimene altafgørende. Har du problemer, kan du altid droppe en endelse eller bytte lidt rundt på ordene. Det må man nemlig godt i festsange, og om ikke andet kan man gøre det til en lille gætteleg at finde ud af, hvad sangen egentlig handler om.

Anderledes trykfordeling kan også være en god hjælp. Prøv bare at synge dette vers på Det var en lørdag aften og få de to første linjer til at rime. Det kan faktisk godt lade sig gøre.

En madpak’ det er sagen – når du på farten er
Du spiser grønt i stor stil – agurk og tomater
Men indimellem er det svært – at holde sig til grønt
Et bjerg af slik weekenden – det smager bare skønt

Trin 3: Versefødderne

Når du skal have versefødderne til at passe, gælder ca. de samme regler som for rimene – der er nemlig ikke nogen. Fjern et ord, forkort et ord, sæt et ekstra ind, opfind et nyt – mulighederne er mange.

Her følger et smukt eksempel på kreative versefødder. Har du lyst til at synge med, kan du gøre det på Hist hvor vejen slår en bugt.

Vi er samlet her til fest,
du har budt os med som gæst.
Vi har gaver med til dig,
bar’ der os’ var non’ til mig.
det bli’r hygge for enhver,
man må ikke pille tæ’r.
Vi skal nemlig hylde moster,
festen mange penge koster.

(Alle eksempler er fundet på den fabelagtige festsange.dk)

Gammel vin på nye flasker

Wordfeud er overalt og ikke til at komme udenom. Jeg er selv blevet fanget og sidder ubehjælpeligt fast i det digitale Scrabble-univers, men jeg må indrømme, at jeg var skeptisk i starten… Hvorfor ikke bare fiske det gamle Scrabble frem fra gemmeren, børste støvlagene fra de sidste 20 år af, brygge en god kop kaffe og bare hygge igennem på god gammel brætspils-facon?

Men jeg må jo krybe til korset og erkende, at der faktisk er noget om snakken. Det er sjovt og i særdeleshed vanedannende. Og set gennem de tykke sprognørd-briller er det da fantastisk, at danskerne i den grad har kastet sig over ordene.

Læs en masse om Wordfeud (og udvid evt. dit ordforråd med en masse skønne ord med x, c og z) her: www.wordfeuder.dk