Sagde han virkelig det?!

Romney og Obama

Der er ikke noget som et løsrevet citat til at starte en god debat. På det seneste har der været flere iøjnefaldende eksempler på manipulation med citater, og det skal dagens indlæg handle om. Men først lige lidt baggrundsviden:

I den klassiske kommunikationsteori arbejdede man med tre elementer: En afsender, et budskab og en modtager. Det var dét, ikke så meget udenomssnak.

I dag ved vi godt, at der er mange andre faktorer, der også kan påvirke kommunikationen mellem mennesker. En af disse faktorer er konteksten, dvs. den situation og sammenhæng, et budskab ytres i. Det siger næsten sig selv, at konteksten er uhyre vigtig for at forstå intentionen med et budskab.

Et budskab kan derfor få en helt anden betydning, hvis man – bevidst eller ubevidst – overser konteksten. Et glimrende eksempel har floreret overalt i de danske medier den sidste uges tid. Især BT har produceret en nævneværdig overskrift om sagen: “Ammitzbøll til arbejdsløse Mette: Klogt, du er steriliseret”. Simon Emil Ammitzbølls udtalelse faldt i DR-programmet “Velkommen til virkeligheden”, hvor han talte med Mette, der er arbejdsløs og har tre børn.

I overskriften får vi fornemmelsen af, at udtalelsen er rettet mod alle arbejdsløse, hvilket ville gøre den særdeles kontroversiel. Ifølge Avisen.dk forsvarer Simon Emil sin udtalelse ved at påpege, at han blot roste Mette for at tage ansvar for sit liv ved ikke at få flere børn.

Det er uden tvivl til diskussion, om Simon Emil Ammitzbølls udtalelse var særligt velovervejet. Men ikke desto mindre er konteksten her altså særdeles vigtig: Taler SImon Emil til alle arbejdsløse eller kun til Mette i hendes specifikke situation? Der er i hvert fald ingen tvivl om, hvilket tilfælde der har den bedste nyhedsværdi…

Et andet og endnu mere grelt eksempel på løsrivelse fra konteksten stammer fra den amerikanske valgkamp, hvor demokraternes præsidentkandidat Mitt Romney har centreret store dele af sin kampagne omkring de tre ord “We built it!”. Disse tre små ord, som nærmest blev et mantra under republikanernes partikonvention, er et modsvar på en tale af Barack Obama. Af republikanerne citeres Obama for at påstå, at små virksomhedsejere ikke selv har opbygget deres virksomheder – det har regeringen. Problemet er bare, at citatet er taget ud af kontekst, og at Obama faktisk taler om veje og broer og ikke virksomheder, hvilket jo er en ganske anden sag… Se uddraget af Obamas tale her.

At dette fænomen ofte optræder i politikkens verden, er der måske en forklaring på. I hvert fald hvis man skal tro denne glimrende artikel fra Kforum om, hvordan dagens politikere ikke stilles til ansvar for deres løgne. Her kan du læse artiklen “Med løgn skal land bygges“.

Justin Biebers tekster er ren videnskab

Justin Bieber

Det havde du nok ikke lige regnet med – men den er god nok. Ifølge hjerne- og musikforsker Peter Vuust elsker vores hjerner nemlig gentagelser og belønner os med stoffet dopamin, når vi er i stand til at forudsige noget korrekt. Ifølge Politiken.dk er dopamin det stof, der styrer hjernens center for belønning og gør ting meningsfulde til os. Det handler altså basalt set om, at vi har en forvetning om, at noget bestemt vil ske – og at hjernen belønner os, når det rent faktisk sker.

Derfor kan man jo passende begynde at spekulere på, om det er tilfældigt, at ordet ”baby” gentages hele 18 gange i hvert omkvæd og 55 gange i løbet af hele Justin Biebers nummer med den velvalgte titel – ”Baby”. Lidt konspirationsteoretisk kan man samtidig overveje, om sangskriverne hos de store pladeselskaber også har læst om hjernens belønningsmekanismer og indset, at deres (fortrinsvis unge og kvindelige) publikum kan forføres med andet end store, nøddebrune øjne og velarrangerede lokker? Tallene taler i hvert fald deres eget tydelige sprog – antallet af hits på YouTube er i skrivende stund omkring 780 millioner(hvilket svarer til, at den kære Justin har sunget ordet ”baby” 42.900.000.000 gange…).

Det er dog langt fra nyt at arbejde med (mange!) gentagelser i musikken. Gennem de omtrent to minutter, nummeret varer, får The Beatles sunget ”yeah” hele 29 gange i klassikeren ”She Loves You”.

I nyere musik er der på samme måde utallige eksempler som Justin Biebers. Tænk bare på Kylie Minogues hit ”Can’t Get You Out of My Head” fra 2001 – hvis du vil tælle, hvor mange ”la-la’er”, Kylie får serveret på små fire minutter, kan du gøre det her.

Dette indlæg er inspireret af en artikel, jeg læste på videnskab.dk for et års tid siden om ingredienserne til det perfekte julehit. Læs artiklen her.