Mens vi venter på næste sæson af SKAM – en samling sjove norske ord

3538482577_cc6b3ca6b4_b

Danskerne er blevet ramt af en sær epidemi. Vi er pludselig blevet forelskede i et sprog, som tidligere hovedsageligt blev forbundet med langrendsski, tophuer og en enorm forkærlighed for brunost: Norsk.

Forklaringen på den pludselige betagelse kender du sikkert allerede: Det handler naturligvis om den allestedsnærværende ungdomsserie SKAM – elsket af teenagere, nostalgiske voksne, dansklærere og Politiken.

SKAM har lært os masser af skønne udtryk, og danske gymnasieelever kaster nu stilsikkert om sig med ord som drittsekk, doruller og fiskekake.

Det norske sprog gemmer dog på mange flere skatte, end man finder i teenagenorsk i en forstad til Oslo. For et år siden foretog jeg en aldeles uvidenskabelig, men særdeles hyggelig rundspørge på Twitter for at finde de allerbedste norske ord. SKAM-feberen mindede mig om den glemte guldgrube, og I skal naturligvis ikke snydes for de mange finurlige forslag, jeg samlede sammen.

Du kan klikke dig ind på mit oprindelige tweet herunder for at se de underholdende svar, eller du kan læse et uddrag af mine favoritter nedenfor.

Hybelkanin: Nej, det er ikke en nuttet dyreart. En hybelkanin finder du (måske) under din sofa, der er nemlig tale om en nullermand.

Nettbrett: Et netbræt er indlysende, er det ikke? På dansk har vi ikke formået at finde et passende ord, vi kalder nemlig de elektroniske dimser for tablets.

Duskedame: En duskedame er en cheerleader. Hvad troede du?

Brus: Brus er simpelthen en sodavand. Til jul går Norge amok i julebrus, som er en lige så fast bestanddel af højtiden som træet og gaverne.

Rumpetroll: En rumpetrold er ikke noget fabeldyr, men slet og ret en haletudse.

Utepils: Her har vi en af mine absolutte favoritter. En utepils er en øl, man drikker udenfor om sommeren. Bonus: at drikke øl kan også kaldes at ”pilse”.

Alfakrøll: For en gangs skyld er også den danske pendant til dette ord ret kreativt. Vi kalder det nemlig snabel-a.

Bobil: En bil, du kan bo i. En autocamper, selvfølgelig!

At få bakoversveis: Når du får ”bagoverfrisure” bliver du vildt overrasket – du får simpelthen frisuren blæst bagover.

Oppegående: Er du oppegående, er du kvik i pæren.

Dum i pappen: Denne betyder det modsatte og er vist mere eller mindre selvforklarende. Er du dum i pappen, er du simpelthen dum i hovedet.

Billede: Lemsipmatt / flickr.com
Reklamer

4 hurtige tips til bedre oversættelser

Ordbøger

Oversættelser er svære at komme udenom, og de fleste vil på et tidspunkt i deres liv blive udsat for den hovedpine, det kan være at oversætte en tekst. Måske elsker du ligesom mig at nørkle med ordene, ind til alle brikkerne er faldet på plads. Måske elsker du det knapt så meget og gør det kun modvilligt, fordi din lærer eller arbejdsgiver beder dig om det. Tilhører du den sidste gruppe, er der stor sandsynlighed for, at de følgende fire råd vil gøre det lidt nemmere at komme igennem den næste oversættelse.

1. Gør dit forarbejde

Indrømmet – når det gælder forarbejdet, er det fristende at springe over, hvor gærdet er lavest. Hvorfor ikke bare gå i gang med det samme? Fordi du risikerer at gøre dig selv en bjørnetjeneste og at skulle rette din tekst senere. Derfor: Start med at læse teksten grundigt igennem og dan dig et overblik. Det gør du lettest ved at svare på disse enkle spørgsmål:

– Hvem er afsenderen?

– Hvad er budskabet?

– I hvilken sammenhæng/situation afleveres budskabet?

– Hvem er modtageren?

Du behøver ikke at skrive en længere udredning til hvert spørgsmål. Løb dem blot hurtigt igennem i dit hoved og tag et par mentale notater. På den måde får du hurtigt en ide om, hvilket stilleje teksten skal skrives i, og hvilket ordvalg der er passende. Især forholdet mellem afsender og modtager er vigtigt – på tysk afgør det fx, om det er passende at skrive “du” eller det høflige “Sie”.

2. Kend dine smuthuller

En underviser på universitetet præsenterede mig for en metode, som er blevet en af mine foretrukne – også, selv om det i starten føltes lidt som snyd. Den hellige gral er: Google! Jeg bruger Google, hvis jeg er i tvivl om korrektheden af et ord eller en sætning. På tysk kunne jeg fx være i tvivl om oversættelsen af sætningen “Jeg krydser fingre for dig”. Hedder det “Ich drücke dir die Daumen” eller “Ich drucke dich die Daumen”? Den første valgmulighed giver mig 337.000 hits, og den sidste giver 3.290. Der er ikke så meget at være i tvivl om, vel? For en sikkerheds skyld er det dog altid en god ide at tjekke troværdigheden på enkelte kilder.

3. Stjæl med arme og ben

… eller lad dig i hvert fald kraftigt inspirere. Der er meget ofte hjælp at hente i andre tekster inden for samme genre, som du bevæger dig i. Oversætter du en brugsanvisning, kan du komme langt ved at læse andre brugsanvisninger og undersøge deres sprog og formuleringer. Det samme gør sig gældende ved andre specifikke tekster som fx opskrifter og juridiske tekster. De samme ord og vendinger bruges ofte igen og igen inden for deres genre – brug det til din fordel!

4. Få styr på din korrekturlæsning

I know. Korrekturlæsning er ikke sjovt. Jeg er også bange for, at dette tip ikke gør det sjovere – men det gør det med sikkerhed mere effektivt. I stedet for en enkelt korrekturlæsning bør du nemlig lave flere. Det er svært at overskue alle faldgruber og mulige fejl i en enkelt gennemlæsning, og derfor giver det mening at fokusere på én ting ad gangen. Jeg kan ikke give en endelig opskrift, da det afhænger både af sproget, du oversætter til, og dine egne styrker og svagheder. Skulle jeg læse korrektur på en tysk tekst, ville jeg først se på den generelle retstavning, og om jeg har fået skrevet alle navneord med stort. Derefter overensstemmelse mellem udsagnsled og grundled, dvs. kongruens, og til sidst ordstillingen. Lav din egen plan og følg den, selv om det er kedeligt. Jeg lover, at det betaler sig!

Har du selv et godt tip til en lidt bedre/lettere/hurtigere oversættelse? Så del gerne her i kommentarfeltet eller på Facebook. 🙂

Dansk på engelsk: Lidt om popmusik anno 2012

Burhan G

Anglicismer er overalt. Og her mener jeg ikke kun engelske ord, der overtages direkte i det danske sprog (shopping, computer, smartphone – fortsæt selv den uendelige liste). Jeg mener også engelske udtryk og vendinger, som umærkeligt sniger sig ind i sproget og forklæder sig som korrekt dansk. De kan høres overalt i det daglige sprog, på tv og i radioen. Der er dog ét bestemt sted, hvor jeg hører dem særligt tit. Nemlig i den danske popmusik, og det kommer der et par eksempler på her.

Rasmus Seebach er ked af det, fordi kæresten er smuttet. Derfor ytrer han på et tidspunkt i sangen “Lys i din lejlighed” denne sætning: “Beruset og sentimental endte jeg op her på vores vej…” Man kan ende et sted, men at “ende op” er jeg ikke helt sikker på, hvordan man gør. I hvert fald ikke på dansk.

Også Burhan G er glad for ordet “op”. I “Søvnløs” kan man således høre disse linjer: “At vi lukkede det i, men jeg må åbne det op. Åbne op, før jeg går itu.” Retfærdigvis skal det siges, at det ikke kun er Burhan G, der har fået “åbne” og “lukke op” galt i halsen. Blandingen af de to udtryk høres hyppigt mange steder, måske fordi det så ofte ses på engelsk?

Sidste eksempel stammer fra en tredje dansk herre, nemlig Ankerstjerne. I sangen “Den første nat” kan man høre linjerne: “Jeg havde en smuk ting
uden at fatte, hvad det smukke var.” På dansk er ordet “ting” indholdstomt og tit lidt meningsløst, men på engelsk bruges det hele tiden, så måske vi også kan forvente at se mere til det på dansk?

Vores lånermani fra engelsk kommer altså ikke kun til udtryk i de direkte låneord, men også i små ændringer af måden at bruge de danske ord på. At jeg netop har lagt mærke til det i musikken, er sandsynligvis en tilfældighed – jeg kan ikke udelukke, at det fænomenet forekommer lige så tit (eller oftere) andre steder. Det er nok bare et spørgsmål om at lytte godt nok efter. Om anglicismer så er en forringelse eller berigelse af sproget, vil jeg ikke komme ind på her. Det må læseren selv vurdere. 🙂

Det regner skomagerdrenge! – talemåder på flere sprog

Two Birds On a Wire

Ordsprog og talemåder (også kaldet idiomer) kan være meget underholdende – især når de skal oversættes til andre sprog. Nogle talemåder går igen på flere sprog, for eksempel har det danske sprog adopteret mange fra tysk. Det er dog også et sprogligt område, der er fyldt med faldgruber. Langt de fleste talemåder kan ikke oversættes direkte, og gør man alligevel forsøget, kan man ende med meget uheldige betydninger (se et eksempel på dette senere i indlægget).

For nu at starte med overskriften. At det regner skomagerdrenge vil naturligvis sige, at det regner meget. På tysk siger man faktisk det samme – “es regnet Schusterjungen”. Man kan også sige, at det regner “junge Hunde”, altså unge hunde. Så nærmer vi os mere det engelske, hvor “it’s raining cats and dogs”. Et gennemgående træk synes at være, at det aldrig bare regner med vand…

På dansk kan man ikke blæse og have mel i munden – det kan man heller ikke på tysk (“man kann nicht blasen, wenn man Mehl im Munde hat”). Det kan englænderne godt, til gengæld mener de, at du ikke kan “have your cake and eat it too”.

Når vi slår to fluer med et smæk, gør tyskerne også det samme – “zwei Fliegen mit einer Klappe schlagen”. Igen er englænderne på tværs, de vil nemlig hellere “kill two birds with one stone” (omend det med fluerne må være en del lettere).

Nu tilbage til problematikken med den direkte oversættelse. Når en englænder er “blue”, er vi ikke så meget i tvivl om, at han er deprimeret. Hvis en tysker er “blau”, ser det noget anderledes ud – så er han nemlig beruset.

En sidste sjov ting om tyskerne – vil du bede en tysker om at holde næsen for sig selv, kan du sige: “Das ist nicht dein Bier!” Typisk tyskere…

Filmtitler gone wrong

Jean-Claude Van Damme

Engelske filmtitler oversat til dansk er ikke altid noget kønt syn. Faktisk er det ofte slet ikke kønt, men til gengæld ret morsomt. Især i 80’erne blev der rystet nogle temmelig kreative forslag ud af oversætter-ærmerne, men filmtitler helt op til i dag giver dem indimellem kamp til stregen. Jeg har samlet nogle af mine yndlingsoversættelser her:

 
Friends With Benefits”Friends with Benefits” (2011): Jeg forstår ikke, hvorfor man i dette tilfælde ikke har valgt den nemme løsning og slet og ret kaldt filmen ”Venner med fordele”. I stedet bærer filmen den danske titel ”Bollevenner”. Meget smagfuldt.

 
Cruel Intentions”Cruel Intentions” (1999): Her får det at oversætte til dansk en helt ny betydning. I Danmark har filmen nemlig navnet ”Sex Games” – hvorfor man har valgt at give filmen en ny engelsk titel er mig en gåde – men måske har det bare noget at gøre med det simple faktum, at sex sælger…

 
Die Hard”Die Hard: With a Vengeance” (1995): Igen har man vurderet, at en ny engelsk titel ville være bedre end en dansk (eller originaltitlen, for den sags skyld). Denne film fik derfor den fjollede titel ”Die Hard – Mega Hard”.

 
Sudden Death”Sudden Death” (1995): Sommetider er det helt umuligt at følge logikken i de danske oversættelser. Det må siges at være tilfældet her, hvor Jean-Claude Van Damme må trækkes med titlen ”Iskold terror på overtid”.

 

 

Planes Trains and Automobiles”Planes, Trains & Automobiles” (1987): ”Røvtur på 1. klasse” – den lader vi lige stå et øjeblik…

 

Airplane!”Airplane!” (1980): Denne film har fået titlen ”Højt at flyve”, hvilket egentlig ikke er så slemt. Rigtig galt går det først ved fortsættelsen, ”Airplane II: The Sequel” (1982), som på dansk hedder ”Vi flyver endnu højere”. Kreativiteten vil nærmest ingen ende tage. (til oversætternes forsvar skal det siges, at filmen i sig selv måske nok indbyder til en fjollet titel – men stadigvæk…)

 
Every Which Way But Loose”Every Which Way But Loose” (1978): Endnu en perle. Filmen bærer på dansk den fantastiske titel ”Bankekød til slemme drenge”.