Menneskets bedste ven – også i sproget

Hunde i talemåder

Jeg er en hund efter at komme til stranden. Faktisk er jeg en rigtig vandhund, selvom hundesvømning er den disciplin, jeg gør mig mest i. Jeg er glad for motion, men man skal ikke skue hunden hårene – sommetider er jeg en doven hund, der bare gerne vil ligge i solen. Jeg kan også blive hundesulten efter en is, selv om det er til at i hundene over, at to is let kan koste en hund. I iskiosken klager ejeren over manglende salg, og jeg forklarer ham, hvor hunden ligger begravet – isene er hundedyre. Jeg sender hundeøjne til ham og føler mig lidt som en hund i et spil kegler, men det giver heldigvis pote, og jeg får isene til halv pris. Man kan nemlig godt lære en gammel hund nye tricks.

Jeg har fået hundehvalp. Et lille, logrende kræ følger mig nu overalt i mit hjem, og jeg må modvilligt indse, at jeg er blevet en af dem. En af dem, der simpelthen ikke evner at holde mund om den nye firbenede følgesvends fortræffeligheder. Det har dog ikke kun resulteret i kollegaer og familiemedlemmer med tålmodigheden sat på prøve, det har også fået mine øjne op for noget andet. Vi snakker faktisk alle sammen meget om hunde, uanset om vi er hundeejere eller ej.

Hunden er menneskets bedste ven, og i Danmark er vi glade for vores vuffende venner. Det kommer til udtryk i vores sprog, hvor hundene dukker op i tide og utide. Se bare ovenfor – og find selv flere eksempler, for de er der helt sikkert.

Foto: Michael Gil/Flickr.com

Talemåder på tysk af den sjove slags

Eggs

Én gang sprognørd, altid sprognørd. Derfor kunne jeg ikke dy mig, da jeg for et par år siden i en tysk boghandel faldt over et “Lexikon der Redensarten” – et leksikon over talemåder – til den overskuelige sum af 4 euro. Den er skøn læsning, og derfor dedikerer jeg dette indlæg til mit fantastiske lille leksikon og nogle af de guldkorn, det gemmer på.

Det nære slægtskab mellem det danske og tyske sprog betyder, at mange ordsprog og talemåder findes i stort set identiske udgaver i begge sprog. Det er i sig selv meget interessant – men meget sjovere bliver det naturligvis, når vi ser på tyske talemåder, der ikke findes på dansk:

Aus einem Furz einen Donnerschlag/Kanonenschlag machen. Nok har tyskerne ry for at være til den mere seriøse side – men det er heldigvis ikke værre, end at de også kan more sig over en prut i ny og næ. Denne indlæggets første talemåde betyder kort og godt at overdrive – eller med andre ord at gøre en prut til et kanonslag eller endda et tordenbrag. Den stammer fra det 17. århundrede og beviser i hvert fald én ting: Pruttehumor er langtidsholdbar (og var vi egentlig nogensinde i tvivl om det?).

Sich um ungelegte Eier kümmern. Direkte oversat betyder denne talemåde at bekymre sig om ulagte æg. Den kommer sig af, at man ikke kan forudse, hvor mange æg en høne lægger, og derfor er der ingen grund til at spilde krudt på det at bekymre sig unødigt. Vent, til æggene er lagt, og hvem ved – måske er der endda nok til et ekstra spejlæg?

Jemandem das Licht ausknipsen. Vi befinder os nu i den lidt mere morbide ende af skalaen. Talemåden er en moderne videreudvikling af “jemandem das (Lebens-)Licht ausblasen”, der metaforisk beskriver at slå et menneske ihjel ved at puste deres livslys ud. Det moderne består i ordet “ausknipsen” – nu puster man nemlig ikke lyset ud, men slukker slet og ret på kontakten.

Jeg er vild med ideen om at modernisere talemåder, selvom den bevarende effekt heller ikke bør undervurderes. Tænk bare på ord i det danske sprog, som stort set ikke bruges uden for de faste talemåder; for eksempel at sætte sit lys under en skæppe eller tærske langhalm. Den sidste talemåde stammer fra vores mangeårige landbrugstradition – ligesom mange andre talemåder i øvrigt gør. Læs mere om nogle af de danske talemåders oprindelse på Sproget.dk.

Berlinerisch for begyndere – del 3

Tredje og sidste del af min miniguide til Berlinerisch er viet til det specielle fænomen “Berliner Schnauze”. “Schnauze” betyder egentlig “snude”, men bruges også i hverdagssproget som “mund” eller “kæft”. Nok er tyskerne kendt for deres høflige tiltale, men berlinerne er også kendte for at have en direkte og til tider rå omgangstone, som kan være vanskelig at forstå for udefrakommende.

Kreuzbär-øl til Berliner Schnauzen

Netop den særlige omgangstone var i 2009 grunden til en berlinsk charmeoffensiv. Imagekampagnen “Herz und Schnauze” skulle vise omverdenen, at berlinerne både er venlige og imødekommende, selv om omgangstonen indimellem kan være hård. Missionen var at bløde lidt op for den rå charme og skrue op for gæstfrihed og hjælpsomhed især inden for turismen og andre servicefag.

Sei Herz, sei Schnauze, sei Berlin

Noget kunne dog tyde på, at imagekampagnen ikke helt er i tråd med berlinernes egen opfattelse af hverdagssproget. I 2010 spurgte Berliner Morgenpost 50 berlinere: “Was ist für Sie Berlin?”, og svarene blev konverteret til plakater, der kunne findes rundt omkring i bybilledet. Ét af svarene lød netop: “Berlin ist, wenn’s härter gesagt als gemeint ist” (på dansk: “Berlin er, når det er hårdere sagt end ment”). Berlinerne er nemlig godt klar over, at de adskiller sig fra mange andre tyske byer på netop det punkt, men faktisk ses det mere som en charme end som et problem. I langt de fleste tilfælde siges de kække kommentarer nemlig med et glimt i øjet, og der er enighed om ikke at tage tingene så tungt.

Berlin ist, wenn's härter gesagt als gemeint ist

Til slut vil jeg tilføje, at jeg aldrig har oplevet berlinerne som andet end søde og hjælpsomme. De er til tider direkte i deres væremåde og sprog, men sådan er byen jo også – rå og charmerende og helt klart med mere “Herz” end “Schnauze”.

Billeder: http://dolmetscher-berlin.blogspot.de/http://blog.gilly.ws/2010/08/27/werbeplakate-der-berliner-morgenpost-das-ist-berlin

Berlinerisch for begyndere – del 2

Berlin Kreuzberg

I går handlede det om udtalen af ord, og i dag skal det handle om, hvilke ord der er karakteristiske for Berlinerisch. I Berlin findes der nemlig ord, som ikke er at finde nogen andre steder i Tyskland. Meningen er sjældent indlysende, så her er en lille guide til at forstå de mest brugte berlinerische ord. Har du lyst til endnu flere, kan du finde dem her på Berlins officielle hjemmeside.

Knorke

“Knorke” er et adjektiv og betyder noget så simpelt som “godt”. Det var tidligere et af de allermest brugte berlinerische ord, men bruges (desværre!) ikke så ofte længere.

Dufte

“Dufte” er i familie med “knorke”, det er nemlig også et positivt ladet adjektiv og har altså ikke noget at gøre med substantivet “Duft”, der i øvrigt betyder det samme på tysk og dansk. “Dufte” har dog ikke en helt så bred betydning som “knorke” og bruges mest om noget, der er smart.

Schrippe

Skal du bestille morgenbrød i Berlin, er “Schrippe” uundgåeligt. Det betegner slet og ret et rundstykke og er synonymt med “Brötchen”, som er det gængse ord for netop den slags bagværk i det meste af det øvrige Tyskland.

Bekloppt

Dette ord, som bruges meget ofte af berlinere, kommer fra hollandsk og betyder egentlig at være døv. På berlinerisch har betydningen dog ændret sig til at betyde noget i retning af dum eller åndssvag. Sætninger som “Mensch, biste bekloppt!” er ikke usædvanlige i gadebilledet (undrer du dig over stavemåden, så læs indlægget fra i går).

Schnauze

“Berliner Schnauze” betegner den særlige omgangstone, man finder mellem berlinere. Direkte oversat betyder “Schnauze” noget i retning af “næse” eller “snude”, men det er altså også udtryk for den til tider lidt hårde tone, man finder i den tyske hovedstad. Selvfølgelig mener berlinerne det ikke altid så hårdt, som de siger det – men mere om det i næste indlæg …

Billede: Gordon Gross / Pixelio.de

Berlinerisch for begyndere – del 1

Fernsehturm, Alexanderplatz, Berlin

Man skal ikke have talt med mange indfødte berlinere, før det står lysende klart, at der langt fra bliver talt “Hochdeutsch” i den tyske hovedstad (det sværeste bliver nok i virkeligheden at finde de indfødte berlinere – det er nemlig kun 1/4 af indbyggerne). Berlinerne har deres egen karakteristiske måde at behandle sproget på, og det vil jeg – ganske uvidenskabeligt – prøve at dokumentere i dette indlæg. Der findes naturligvis mange flere særpræg og pudsigheder, men den følgende liste er ifølge min ydmyge, subjektive mening de mest iørefaldende.

1: I begyndelsen af ord forvandler g sig til j

Lige præcis dette fænomen hører man dagligt i Berlin. “Gut” bliver fx meget ofte til “jut”, og “genau” (præcis/netop) bliver til “jenau”.

2: I slutningen af ord bliver s til t

Også et af de mere karakteristiske fænomener. “Das” kan fx hurtigt blive til “det”, som i “det jefällt mir jut!” eller på Hochdeutsch: “Das gefällt mir gut!”. Her ændrer vokalen sig desuden fra a til e – vokalerne har det også med at skifte, læs mere om det under punkt 6.

3: “Ich” bliver til “ick”

Den karakteristiske, tyske “ch”-lyd erstattes med et ganske almindeligt k. Måske meget bekvemt for danskere, da det er lettere at udtale. Somme tider bliver “ick” endda til “icke”; men mere om det under næste punkt.

4: Et ekstra e i slutningen af ord

Som nævnt ovenfor: Det i forvejen berlinerische “ick” har det med at blive det måske endnu mere berlinerische “icke”. Det samme er tilfældet med fx “jetzt”, der ofte høres udtalt som “jetze”.

5: Sammentrækning af ord

I talesproget sker det meget ofte, at to eller endda flere ord trækkes sammen til ét. “Das habe ich nicht verstanden” ville således på berlinerisch se sådan ud: “Det haick nich verstanden”, og “Was sagst du?” ville slet og ret blive til “Sachste?”.

6: Vokalændringer

Som det kan ses i eksemplet ovenfor ændret u’et i “du” sig til et e. Det ville også være tilfældet i sætningen “Was hast du?”, som ville blive til “Wat haste?” eller slet og ret “Haste?”. Vokalændringerne er noget af det, som kan gøre Berlinerisch svært at forstå. En simpel sætning som “Das haben wir” bliver næsten uigenkendelig med lidt berlinerdialekt: “Det ham wa”.

Læs mere om Berlinerisch

Har du lyst til at læse mere om berlinernes sprogvaner, kan jeg anbefale denne mere videnskabelige forklaring (Advarsel: på tysk og med høj nørdefaktor!). En anden interessant kilde (også på tysk) er denne berlinerisch-tysk-ordbog. Viel Spaß!

Billede: Marija Tojagic / pixelio.de

“Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne”

Helle Thorning-SchmidtI politik går metaforen igen og igen, og det er der flere gode grunde til. Metaforer kan, når de bruges klogt og moderat, i allerhøjeste grad være med til at styrke budskabet i eksempelvis en tale. Velvalgte metaforer er for det første lette at huske, de appellerer til modtagernes følelser ved at benytte sig af billeder, og de giver plads til associationer og medbetydninger, som ellers havde været vanskelige at få frem.

At man skal være forsigtig med metaforerne, er Poul Schlüters “Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.” et rigtig godt eksempel på. Her er der nemlig tale om en metafor, som i dén grad satte sig fast hos befolkningen og nu hænger uløseligt sammen med netop Schlüter. Og når der nu har vist sig faktisk at være fejet en del ind under gulvtæppet, er det naturligvis ikke så heldigt…

En anderledes vellykket metafor præsenterede Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med S-kongressen i Aalborg i september i år “Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne.” Med denne metafor opnår hun flere forskellige ting.

1. Hun serverer en færdig overskrift til journalisterne, som sådan set bare skal monteres øverst på den artikel, der alligevel skulle skrives om kongressen. En hurtig Google-søgning viser, at både Berlingske, Jyllandsposten, Børsen og Information tog imod opfordringen (for bare at nævne nogle få).

2. Hun viser humor og kreativitet ved at spille på det velkendte udtryk “It ain’t over till the fat lady sings.” og tilpasse det til sin egen situation.

3. Hun understreger, at hun, trods sin stilling som landets statsminister, ikke har ladet sig maskulinisere ved at nævne både sin hårfarve og sin forkærlighed for stiletter. I et mandsdomineret miljø viser hun, at det også kan lade sig gøre at bevare sin kvindelighed.

4. Hun langer ved brug af selvironi indirekte ud efter dem, der har yndet at bruge øgenavne som “Gucci-Helle”.

En sidste smuk ting ved metaforer er, at de har en tendens til (i hvert fald i politik) at avle endnu flere metaforer. Helle Thorning-Schmidts stilet-metafor fik dermed også lov at leve lidt længere, da Ellen Trane Nørby (V) ved Folketingets åbningsdebat opfordrede Thorning-Schmidt til at smide stiletterne og få de flade arbejdssko på. Se, dét er da en metafor, der ikke er til at misforstå…

Sagde han virkelig det?!

Romney og Obama

Der er ikke noget som et løsrevet citat til at starte en god debat. På det seneste har der været flere iøjnefaldende eksempler på manipulation med citater, og det skal dagens indlæg handle om. Men først lige lidt baggrundsviden:

I den klassiske kommunikationsteori arbejdede man med tre elementer: En afsender, et budskab og en modtager. Det var dét, ikke så meget udenomssnak.

I dag ved vi godt, at der er mange andre faktorer, der også kan påvirke kommunikationen mellem mennesker. En af disse faktorer er konteksten, dvs. den situation og sammenhæng, et budskab ytres i. Det siger næsten sig selv, at konteksten er uhyre vigtig for at forstå intentionen med et budskab.

Et budskab kan derfor få en helt anden betydning, hvis man – bevidst eller ubevidst – overser konteksten. Et glimrende eksempel har floreret overalt i de danske medier den sidste uges tid. Især BT har produceret en nævneværdig overskrift om sagen: “Ammitzbøll til arbejdsløse Mette: Klogt, du er steriliseret”. Simon Emil Ammitzbølls udtalelse faldt i DR-programmet “Velkommen til virkeligheden”, hvor han talte med Mette, der er arbejdsløs og har tre børn.

I overskriften får vi fornemmelsen af, at udtalelsen er rettet mod alle arbejdsløse, hvilket ville gøre den særdeles kontroversiel. Ifølge Avisen.dk forsvarer Simon Emil sin udtalelse ved at påpege, at han blot roste Mette for at tage ansvar for sit liv ved ikke at få flere børn.

Det er uden tvivl til diskussion, om Simon Emil Ammitzbølls udtalelse var særligt velovervejet. Men ikke desto mindre er konteksten her altså særdeles vigtig: Taler SImon Emil til alle arbejdsløse eller kun til Mette i hendes specifikke situation? Der er i hvert fald ingen tvivl om, hvilket tilfælde der har den bedste nyhedsværdi…

Et andet og endnu mere grelt eksempel på løsrivelse fra konteksten stammer fra den amerikanske valgkamp, hvor demokraternes præsidentkandidat Mitt Romney har centreret store dele af sin kampagne omkring de tre ord “We built it!”. Disse tre små ord, som nærmest blev et mantra under republikanernes partikonvention, er et modsvar på en tale af Barack Obama. Af republikanerne citeres Obama for at påstå, at små virksomhedsejere ikke selv har opbygget deres virksomheder – det har regeringen. Problemet er bare, at citatet er taget ud af kontekst, og at Obama faktisk taler om veje og broer og ikke virksomheder, hvilket jo er en ganske anden sag… Se uddraget af Obamas tale her.

At dette fænomen ofte optræder i politikkens verden, er der måske en forklaring på. I hvert fald hvis man skal tro denne glimrende artikel fra Kforum om, hvordan dagens politikere ikke stilles til ansvar for deres løgne. Her kan du læse artiklen “Med løgn skal land bygges“.

Justin Biebers tekster er ren videnskab

Justin Bieber

Det havde du nok ikke lige regnet med – men den er god nok. Ifølge hjerne- og musikforsker Peter Vuust elsker vores hjerner nemlig gentagelser og belønner os med stoffet dopamin, når vi er i stand til at forudsige noget korrekt. Ifølge Politiken.dk er dopamin det stof, der styrer hjernens center for belønning og gør ting meningsfulde til os. Det handler altså basalt set om, at vi har en forvetning om, at noget bestemt vil ske – og at hjernen belønner os, når det rent faktisk sker.

Derfor kan man jo passende begynde at spekulere på, om det er tilfældigt, at ordet ”baby” gentages hele 18 gange i hvert omkvæd og 55 gange i løbet af hele Justin Biebers nummer med den velvalgte titel – ”Baby”. Lidt konspirationsteoretisk kan man samtidig overveje, om sangskriverne hos de store pladeselskaber også har læst om hjernens belønningsmekanismer og indset, at deres (fortrinsvis unge og kvindelige) publikum kan forføres med andet end store, nøddebrune øjne og velarrangerede lokker? Tallene taler i hvert fald deres eget tydelige sprog – antallet af hits på YouTube er i skrivende stund omkring 780 millioner(hvilket svarer til, at den kære Justin har sunget ordet ”baby” 42.900.000.000 gange…).

Det er dog langt fra nyt at arbejde med (mange!) gentagelser i musikken. Gennem de omtrent to minutter, nummeret varer, får The Beatles sunget ”yeah” hele 29 gange i klassikeren ”She Loves You”.

I nyere musik er der på samme måde utallige eksempler som Justin Biebers. Tænk bare på Kylie Minogues hit ”Can’t Get You Out of My Head” fra 2001 – hvis du vil tælle, hvor mange ”la-la’er”, Kylie får serveret på små fire minutter, kan du gøre det her.

Dette indlæg er inspireret af en artikel, jeg læste på videnskab.dk for et års tid siden om ingredienserne til det perfekte julehit. Læs artiklen her.

OL i sprogmishandling

Pokaler

Jeg har fuld forståelse for, at der blev sendt rigtig, rigtig mange timers (direkte) tv under dette års olympiske lege, og at det derfor kan være svært at bevare den sproglige skønhed og ikke mindst korrekthed hele vejen igennem.

Alligevel synes jeg godt, at vi kan tillade os, måske ikke ligefrem at grine højlydt, men så i hvert fald at fnise lidt ad de sproglige nyskabelser, der kom til undervejs.

Eksempelvis hørte jeg i op til flere sportsgrene temmelig mange bagdele omtalt. Som i: “Denne løber kan have en bagdel pga. sin placering på banen”. Og ja, løberne har givetvis alle bagdele, men nok ikke i den betydning, som kommentatorerne sandsynligvis har ment det – altså som det modsatte af en fordel (som jo altså hedder en ulempe).

Et andet sjovt eksempel optrådte i kommentatorstudiet efter håndboldkampen Danmark-Kroatien. De, der så kampen, er nok ikke uenige i, at der var tale om en reel afklapsning (et ord, der forresten bliver brugt voldsomt meget under sådan nogle olympiske lege). Måske har kommentatoren også ment, at det noget klichéagtige ord trængte til en opdatering – han mente i hvert fald, at der var tale om en afklaskning.

En hel del sproglige nyskabelser af den mere overlagte slags stod Anders Lund Madsen og Anders Breinholt (også kendt som de sorte spejdere fra P3) for, da de kommenterede konkurrencerne i synkronsvømning. Man kan selvfølgelig have forskellige holdninger til det at lade de to kommentere konkurrencen på DR1 og forvise “rigtige” kommentatorer til live-streamingen på nettet. Jeg kan dog ikke lade være med at more mig lidt, når Anders Lund Madsen døber rutinerne “en halv Loch Ness” og “Jeg skal hjem til Shanghai”. Se klip fra synkronsvømningskonkurrencen (inkl. Anders og Anders) her:

Anders Lund Madsen og Anders Breinholt kommenterer synkronsvømning under OL 2012

Tvetydige talemåder

Bamse

Op ad bakke – ned ad bakke. Hvad er egentlig hvad? Før i tiden var ned ad bakke et udtryk for, at det stod skidt til. Nu er det egentlig mere, som om det er en positiv ting (måske indført af en sprogforvirret cyklist, for som bekendt er ned ad bakke jo en meget fin ting, når man kun har rugbrødsmotoren at forlade sig på).

Bjørnetjeneste volder også problemer. Den oprindelige betydning er at gøre nogen en tjeneste, som viser sig alligevel ikke at være en fordel for vedkommende. Nu er det imidlertid kommet mig for øre, at selv Dansk Sprognævn taler om en ny betydning af udtrykket – nemlig bare en stor tjeneste. Ja, jeg er med på sammenhængen mellem stor og bjørn, men alligevel… Er det ikke en unødvendig forfladigelse af et ellers godt udtryk?

Også udtrykket “på sigt” vækker indimellem stor debat. For egentlig betyder det jo slet ingenting. Man kan tale om “på lang sigt” eller “på kort sigt”, som stadig er lettere uhåndgribelige tidsbetegnelser, men dog lidt mere konkrete end bare “på sigt”. Ifølge Dansk Sprognævn er det en direkte overtagelse af det svenske “på sikt”.

Hvad synes du om, at udtryk får nye betydninger? Er det en udvanding af sproget eller en berigelse?