Menneskets bedste ven – også i sproget

Hunde i talemåder

Jeg er en hund efter at komme til stranden. Faktisk er jeg en rigtig vandhund, selvom hundesvømning er den disciplin, jeg gør mig mest i. Jeg er glad for motion, men man skal ikke skue hunden hårene – sommetider er jeg en doven hund, der bare gerne vil ligge i solen. Jeg kan også blive hundesulten efter en is, selv om det er til at i hundene over, at to is let kan koste en hund. I iskiosken klager ejeren over manglende salg, og jeg forklarer ham, hvor hunden ligger begravet – isene er hundedyre. Jeg sender hundeøjne til ham og føler mig lidt som en hund i et spil kegler, men det giver heldigvis pote, og jeg får isene til halv pris. Man kan nemlig godt lære en gammel hund nye tricks.

Jeg har fået hundehvalp. Et lille, logrende kræ følger mig nu overalt i mit hjem, og jeg må modvilligt indse, at jeg er blevet en af dem. En af dem, der simpelthen ikke evner at holde mund om den nye firbenede følgesvends fortræffeligheder. Det har dog ikke kun resulteret i kollegaer og familiemedlemmer med tålmodigheden sat på prøve, det har også fået mine øjne op for noget andet. Vi snakker faktisk alle sammen meget om hunde, uanset om vi er hundeejere eller ej.

Hunden er menneskets bedste ven, og i Danmark er vi glade for vores vuffende venner. Det kommer til udtryk i vores sprog, hvor hundene dukker op i tide og utide. Se bare ovenfor – og find selv flere eksempler, for de er der helt sikkert.

Foto: Michael Gil/Flickr.com

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s