Benny Andersen: At elske eller ikke at elske

Jeg har besluttet mig for at indføre noget nyt på bloggen. Det har hele tiden handlet om ord – enkeltstående ord, fremmedord, ord i sætninger og ord i sange. Derfor virker det oplagt at introducere en ny type ord, som jeg også beskæftiger mig med: Ord i bøger. Skønlitterære ord.

Jeg har ikke tænkt mig at skrive egentlige boganmeldelser. Jeg er ikke boganmelder, og jeg vil her på bloggen helst nøjes med at beskæftige mig med de bøger, jeg godt kan lide. Derfor vil der nok snarere være tale om anbefalinger. Den første bog i rækken er Benny Andersens “At elske eller ikke at elske”, et udvalg af hans bedste kærlighedsdigte (og de er gode!).

Benny Andersen er i mine øjne – som sikkert også i mange andres – en af de største nulevende danske digtere. Han besidder den sjældne egenskab at kunne skrive umiddelbart, nærværende og sommetider grænsende til det banale, samtidig med at han bevarer dybden, som altid viser sig hvis ikke ved første, så i hvert fald ved anden gennemlæsning (ligesom jeg besidder den sjældne egenskab at skrive sætninger på tre linjer. Undskyld.).

Bennys lange virke som digter betyder, at digtene i bogen er skrevet i perioden 1962-2005. Det er i sagens natur ret svært at give et referat af en digtsamling, så i stedet vil jeg fremhæve et par af mine favoritter. “Flyvenær” fra 2005 er fyldt med finurlige ordspil, som for mig er indbegrebet af Benny Andersen, og som med små kunstgreb giver gamle, slidte vendinger nye betydninger. Et godt eksempel er de sidste tre linjer:

Her lades intet håb ude

så længe

alt er ved det nye

Sørgmodigt smukt er “Livet er smalt og højt” fra 1974. Det beskriver på både dyster og livsbekræftende vis vores forgængelige liv og den uforgængelige kærlighed:

Målt på langs er livet kort

men lodret målt uendeligt

en dirrende fiber i dødens muskel.

I digtsamlingen tager Benny os med vidt omkring i kærlighedens mange facetter. Den naive og næsten barnlige forelskelse, angsten for at overleve sit livs kærlighed, erotikken og at være hjemme alle stede med sin elskede. Benny Andersen er på en livslang opdagelsesrejse i kærligheden, og jeg kan kun anbefale at svæve en tur på den lyserøde sky i hans kompetente digterselskab.

“Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne”

I politik går metaforen igen og igen, og det er der flere gode grunde til. Metaforer kan, når de bruges klogt og moderat, i allerhøjeste grad være med til at styrke budskabet i eksempelvis en tale. Velvalgte metaforer er for det første lette at huske, de appellerer til modtagernes følelser ved at benytte sig af billeder, og de giver plads til associationer og medbetydninger, som ellers havde været vanskelige at få frem.

At man skal være forsigtig med metaforerne, er Poul Schlüters “Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.” et rigtig godt eksempel på. Her er der nemlig tale om en metafor, som i dén grad satte sig fast hos befolkningen og nu hænger uløseligt sammen med netop Schlüter. Og når der nu har vist sig faktisk at være fejet en del ind under gulvtæppet, er det naturligvis ikke så heldigt…

En anderledes vellykket metafor præsenterede Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med S-kongressen i Aalborg i september i år “Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne.” Med denne metafor opnår hun flere forskellige ting.

1. Hun serverer en færdig overskrift til journalisterne, som sådan set bare skal monteres øverst på den artikel, der alligevel skulle skrives om kongressen. En hurtig Google-søgning viser, at både Berlingske, Jyllandsposten, Børsen og Information tog imod opfordringen (for bare at nævne nogle få).

2. Hun viser humor og kreativitet ved at spille på det velkendte udtryk “It ain’t over till the fat lady sings.” og tilpasse det til sin egen situation.

3. Hun understreger, at hun, trods sin stilling som landets statsminister, ikke har ladet sig maskulinisere ved at nævne både sin hårfarve og sin forkærlighed for stiletter. I et mandsdomineret miljø viser hun, at det også kan lade sig gøre at bevare sin kvindelighed.

4. Hun langer ved brug af selvironi indirekte ud efter dem, der har yndet at bruge øgenavne som “Gucci-Helle”.

En sidste smuk ting ved metaforer er, at de har en tendens til (i hvert fald i politik) at avle endnu flere metaforer. Helle Thorning-Schmidts stilet-metafor fik dermed også lov at leve lidt længere, da Ellen Trane Nørby (V) ved Folketingets åbningsdebat opfordrede Thorning-Schmidt til at smide stiletterne og få de flade arbejdssko på. Se, dét er da en metafor, der ikke er til at misforstå…

Obamas ordmagi

Uanset politisk overbevisning kan der vist ikke være megen uenighed om, at Barack Obama (og hans taleskrivere) kan noget med ord. Jeg overværede selv en af hans taler i Berlin i 2008, og jeg må indrømme, at det var svært ikke at lade sig rive med. Punchlines, patos og uendelige sproglige billeder – jeg var solgt.

Men har Obama nu også rent mel i posen? For et par dage siden faldt jeg over et par underholdende artikler, der påstår det modsatte…

“Let me be clear” – er tydeligvis et af Obamas yndlingsudtryk. Det Hvide Hus er vist heller ikke specielt kendt for sin klare tale, så måske det er en meget fornuftig strategi… Se videoen herunder eller læs hele artiklen fra Politiken her.

 

Også Berlingske bragte for nylig en artikel om Obamas knapt så kreative sprogbrug. Her handlede det om en slagkraftig (høhø) metafor fra boksningens verden. Under et møde med den danske statsminister udtalte Obama nemlig, at Danmark “punches above its weight” – og det er vi åbenbart ikke de eneste, der gør… Se videoen nedenfor eller læs artiklen her.

 

Alt i alt er det jo ikke nogen hemmelighed, at gode taler handler om god retorik og sproglige figurer. Men mere om det i morgen…

Onkel Danny

Ordjonglører er mennesker, der kan vende sproget på hovedet, overraske og give ordene helt nye betydninger. En af de mest bemærkelsesværdige er efter min mening Dan Turèll – i folkemunde onkel Danny. Mit yndlingsdigt fra Turèlls hånd er af den mere alvorlige slags og kommer her:

Coda: Begravelses-Blues

Nej siger jeg
Nej
Sæt ikke noget gitter op omkring min grav
Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet
Og hug ingenting ind i nogen sten
Slæb ikke blomster derhen men lad dem stå i jorden
Og sæt ingen duer eller ørne op
Og lad være med at plapre om at “hvile i fred”
det véd I jo ikke en kæft om alligevel –

Nej
Og lad ingen præster stå og messe over nogen fóret 500 kr.’s kiste
Og lad ingen eventuelle pårørende komme i sort og sé sørgende ud
Og lad mig være fri for fallos’er og kors
Men begrav mig i en æblehave
Så jeg kommer til at røre
jeres læber igen
Begrav mig i en æblehave
Så jeg kommer til at røre
jeres læber igen –

Virkelig simpelt og smukt, synes jeg. Af tekster til den mere muntre side er jeg især glad for “Jeg skulle have været taxachauffør”. Hele teksten kan findes her, og er du doven, kan du endda få onkel Danny selv til at læse den højt til musik af Halfdan E.

Har du fået mod på endnu mere Dan Turèll, kan du finde værker, biografi og meget andet på Turèll-samlingen her.

Guide: Sådan skælder du ud med manér

I gamle dage var alting lidt sjovere (spørg bare din bedstefar). På ét punkt har han i hvert fald ret: Det var bare sjovere at smide skældsord efter hinanden i gamle dage. Kreativiteten var større, og det var dannelsen sådan set også. Jeg har snuset lidt rundt på nettet, og her får du et udsnit af mine personlige favoritter:

Bandit, bavian, bisse, bilbølle, brilleabe, bøllefrø, charlatan, dovendidrik, drønnert, dummepeter, døgenigt, fedtemikkel, fusentast, hundehoved, kanalje, klaptorsk, klodrian, kvajpande, laban, lusepuster, luskebuks, ogginok, plattenslager, slambert, snydetamp, svumpukkel, vandal.

En sand mester udi den kreative tilsvinings svære kunst er vores helt egen Egon Olsen. En oversigt over hans yndlingsukvemsord kan findes her (jeg er især glad for jammerkommoder).

En anden højst opfindsom fyr er kaptajn Haddock, hvis (skælds)ordforråd er en sand guldgrube med ord som karnevalssørøver og lomme-Moussolini. Find den komplette – og meget imponerende – skældsordsliste her.

Kan du slet ikke få nok, kan du også kaste et blik på Erik Bøegs “Skældsordbog for dannede mennesker”.

Nu er der altså ingen undskyldning for at bruge uopfindsomme skældsord, næste gang du bliver sprunget over i køen i Netto. Prøv i stedet med laban eller drønnert, jeg garanterer for, at det giver et meget sjovere resultat.