Berlinerisch for begyndere – del 3

Tredje og sidste del af min miniguide til Berlinerisch er viet til det specielle fænomen “Berliner Schnauze”. “Schnauze” betyder egentlig “snude”, men bruges også i hverdagssproget som “mund” eller “kæft”. Nok er tyskerne kendt for deres høflige tiltale, men berlinerne er også kendte for at have en direkte og til tider rå omgangstone, som kan være vanskelig at forstå for udefrakommende.

Kreuzbär-øl til Berliner Schnauzen

Netop den særlige omgangstone var i 2009 grunden til en berlinsk charmeoffensiv. Imagekampagnen “Herz und Schnauze” skulle vise omverdenen, at berlinerne både er venlige og imødekommende, selv om omgangstonen indimellem kan være hård. Missionen var at bløde lidt op for den rå charme og skrue op for gæstfrihed og hjælpsomhed især inden for turismen og andre servicefag.

Sei Herz, sei Schnauze, sei Berlin

Noget kunne dog tyde på, at imagekampagnen ikke helt er i tråd med berlinernes egen opfattelse af hverdagssproget. I 2010 spurgte Berliner Morgenpost 50 berlinere: “Was ist für Sie Berlin?”, og svarene blev konverteret til plakater, der kunne findes rundt omkring i bybilledet. Ét af svarene lød netop: “Berlin ist, wenn’s härter gesagt als gemeint ist” (på dansk: “Berlin er, når det er hårdere sagt end ment”). Berlinerne er nemlig godt klar over, at de adskiller sig fra mange andre tyske byer på netop det punkt, men faktisk ses det mere som en charme end som et problem. I langt de fleste tilfælde siges de kække kommentarer nemlig med et glimt i øjet, og der er enighed om ikke at tage tingene så tungt.

Berlin ist, wenn's härter gesagt als gemeint ist

Til slut vil jeg tilføje, at jeg aldrig har oplevet berlinerne som andet end søde og hjælpsomme. De er til tider direkte i deres væremåde og sprog, men sådan er byen jo også – rå og charmerende og helt klart med mere “Herz” end “Schnauze”.

Billeder: http://dolmetscher-berlin.blogspot.de/http://blog.gilly.ws/2010/08/27/werbeplakate-der-berliner-morgenpost-das-ist-berlin

Berlinerisch for begyndere – del 2

Berlin Kreuzberg

I går handlede det om udtalen af ord, og i dag skal det handle om, hvilke ord der er karakteristiske for Berlinerisch. I Berlin findes der nemlig ord, som ikke er at finde nogen andre steder i Tyskland. Meningen er sjældent indlysende, så her er en lille guide til at forstå de mest brugte berlinerische ord. Har du lyst til endnu flere, kan du finde dem her på Berlins officielle hjemmeside.

Knorke

“Knorke” er et adjektiv og betyder noget så simpelt som “godt”. Det var tidligere et af de allermest brugte berlinerische ord, men bruges (desværre!) ikke så ofte længere.

Dufte

“Dufte” er i familie med “knorke”, det er nemlig også et positivt ladet adjektiv og har altså ikke noget at gøre med substantivet “Duft”, der i øvrigt betyder det samme på tysk og dansk. “Dufte” har dog ikke en helt så bred betydning som “knorke” og bruges mest om noget, der er smart.

Schrippe

Skal du bestille morgenbrød i Berlin, er “Schrippe” uundgåeligt. Det betegner slet og ret et rundstykke og er synonymt med “Brötchen”, som er det gængse ord for netop den slags bagværk i det meste af det øvrige Tyskland.

Bekloppt

Dette ord, som bruges meget ofte af berlinere, kommer fra hollandsk og betyder egentlig at være døv. På berlinerisch har betydningen dog ændret sig til at betyde noget i retning af dum eller åndssvag. Sætninger som “Mensch, biste bekloppt!” er ikke usædvanlige i gadebilledet (undrer du dig over stavemåden, så læs indlægget fra i går).

Schnauze

“Berliner Schnauze” betegner den særlige omgangstone, man finder mellem berlinere. Direkte oversat betyder “Schnauze” noget i retning af “næse” eller “snude”, men det er altså også udtryk for den til tider lidt hårde tone, man finder i den tyske hovedstad. Selvfølgelig mener berlinerne det ikke altid så hårdt, som de siger det – men mere om det i næste indlæg …

Billede: Gordon Gross / Pixelio.de

Berlinerisch for begyndere – del 1

Fernsehturm, Alexanderplatz, Berlin

Man skal ikke have talt med mange indfødte berlinere, før det står lysende klart, at der langt fra bliver talt “Hochdeutsch” i den tyske hovedstad (det sværeste bliver nok i virkeligheden at finde de indfødte berlinere – det er nemlig kun 1/4 af indbyggerne). Berlinerne har deres egen karakteristiske måde at behandle sproget på, og det vil jeg – ganske uvidenskabeligt – prøve at dokumentere i dette indlæg. Der findes naturligvis mange flere særpræg og pudsigheder, men den følgende liste er ifølge min ydmyge, subjektive mening de mest iørefaldende.

1: I begyndelsen af ord forvandler g sig til j

Lige præcis dette fænomen hører man dagligt i Berlin. “Gut” bliver fx meget ofte til “jut”, og “genau” (præcis/netop) bliver til “jenau”.

2: I slutningen af ord bliver s til t

Også et af de mere karakteristiske fænomener. “Das” kan fx hurtigt blive til “det”, som i “det jefällt mir jut!” eller på Hochdeutsch: “Das gefällt mir gut!”. Her ændrer vokalen sig desuden fra a til e – vokalerne har det også med at skifte, læs mere om det under punkt 6.

3: “Ich” bliver til “ick”

Den karakteristiske, tyske “ch”-lyd erstattes med et ganske almindeligt k. Måske meget bekvemt for danskere, da det er lettere at udtale. Somme tider bliver “ick” endda til “icke”; men mere om det under næste punkt.

4: Et ekstra e i slutningen af ord

Som nævnt ovenfor: Det i forvejen berlinerische “ick” har det med at blive det måske endnu mere berlinerische “icke”. Det samme er tilfældet med fx “jetzt”, der ofte høres udtalt som “jetze”.

5: Sammentrækning af ord

I talesproget sker det meget ofte, at to eller endda flere ord trækkes sammen til ét. “Das habe ich nicht verstanden” ville således på berlinerisch se sådan ud: “Det haick nich verstanden”, og “Was sagst du?” ville slet og ret blive til “Sachste?”.

6: Vokalændringer

Som det kan ses i eksemplet ovenfor ændret u’et i “du” sig til et e. Det ville også være tilfældet i sætningen “Was hast du?”, som ville blive til “Wat haste?” eller slet og ret “Haste?”. Vokalændringerne er noget af det, som kan gøre Berlinerisch svært at forstå. En simpel sætning som “Das haben wir” bliver næsten uigenkendelig med lidt berlinerdialekt: “Det ham wa”.

Læs mere om Berlinerisch

Har du lyst til at læse mere om berlinernes sprogvaner, kan jeg anbefale denne mere videnskabelige forklaring (Advarsel: på tysk og med høj nørdefaktor!). En anden interessant kilde (også på tysk) er denne berlinerisch-tysk-ordbog. Viel Spaß!

Billede: Marija Tojagic / pixelio.de

Fra den tyske samling

Berliner Dom

Under mit studieophold i Berlin sidste år begyndte jeg at samle på ord. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men når det kommer til kreative sammensætninger af ord, er tyskerne bare lige et skridt foran. Kort efter min ankomst anskaffede jeg mig altså en lille sort notesbog, som jeg noterede huskværdige ord og vendinger i.

En af mine absolutte yndlinge er Patchworkfamilie, som bruges om sammenbragte familier.

En anden guldklump er Frischhaltefolie. På dansk siger vi noget så kedeligt som husholdningsfilm, mens tyskerne kalder en spade for en spade og husholdningsfilm noget i retning af frisk-holde-folie.

Dagens sidste ord er det spøjse Muskelkater. At have Muskelkater er egentlig bare ømhed i musklerne, men direkte oversat betyder det nærmere muskeltømmermænd. At have tømmermænd på tysk hedder forresten “einen Kater haben”, hvilket i sig selv er ret sjovt – at have en hankat.