OL i sprogmishandling

Pokaler

Jeg har fuld forståelse for, at der blev sendt rigtig, rigtig mange timers (direkte) tv under dette års olympiske lege, og at det derfor kan være svært at bevare den sproglige skønhed og ikke mindst korrekthed hele vejen igennem.

Alligevel synes jeg godt, at vi kan tillade os, måske ikke ligefrem at grine højlydt, men så i hvert fald at fnise lidt ad de sproglige nyskabelser, der kom til undervejs.

Eksempelvis hørte jeg i op til flere sportsgrene temmelig mange bagdele omtalt. Som i: “Denne løber kan have en bagdel pga. sin placering på banen”. Og ja, løberne har givetvis alle bagdele, men nok ikke i den betydning, som kommentatorerne sandsynligvis har ment det – altså som det modsatte af en fordel (som jo altså hedder en ulempe).

Et andet sjovt eksempel optrådte i kommentatorstudiet efter håndboldkampen Danmark-Kroatien. De, der så kampen, er nok ikke uenige i, at der var tale om en reel afklapsning (et ord, der forresten bliver brugt voldsomt meget under sådan nogle olympiske lege). Måske har kommentatoren også ment, at det noget klichéagtige ord trængte til en opdatering – han mente i hvert fald, at der var tale om en afklaskning.

En hel del sproglige nyskabelser af den mere overlagte slags stod Anders Lund Madsen og Anders Breinholt (også kendt som de sorte spejdere fra P3) for, da de kommenterede konkurrencerne i synkronsvømning. Man kan selvfølgelig have forskellige holdninger til det at lade de to kommentere konkurrencen på DR1 og forvise “rigtige” kommentatorer til live-streamingen på nettet. Jeg kan dog ikke lade være med at more mig lidt, når Anders Lund Madsen døber rutinerne “en halv Loch Ness” og “Jeg skal hjem til Shanghai”. Se klip fra synkronsvømningskonkurrencen (inkl. Anders og Anders) her:

Anders Lund Madsen og Anders Breinholt kommenterer synkronsvømning under OL 2012

Tvetydige talemåder

Bamse

Op ad bakke – ned ad bakke. Hvad er egentlig hvad? Før i tiden var ned ad bakke et udtryk for, at det stod skidt til. Nu er det egentlig mere, som om det er en positiv ting (måske indført af en sprogforvirret cyklist, for som bekendt er ned ad bakke jo en meget fin ting, når man kun har rugbrødsmotoren at forlade sig på).

Bjørnetjeneste volder også problemer. Den oprindelige betydning er at gøre nogen en tjeneste, som viser sig alligevel ikke at være en fordel for vedkommende. Nu er det imidlertid kommet mig for øre, at selv Dansk Sprognævn taler om en ny betydning af udtrykket – nemlig bare en stor tjeneste. Ja, jeg er med på sammenhængen mellem stor og bjørn, men alligevel… Er det ikke en unødvendig forfladigelse af et ellers godt udtryk?

Også udtrykket “på sigt” vækker indimellem stor debat. For egentlig betyder det jo slet ingenting. Man kan tale om “på lang sigt” eller “på kort sigt”, som stadig er lettere uhåndgribelige tidsbetegnelser, men dog lidt mere konkrete end bare “på sigt”. Ifølge Dansk Sprognævn er det en direkte overtagelse af det svenske “på sikt”.

Hvad synes du om, at udtryk får nye betydninger? Er det en udvanding af sproget eller en berigelse?